Vi fik øje på denne »elefant«, da vi var på vej tilbage fra Berlengas-øen til Peniche i Portugal. Selvom vi sejlede i en speedbåd i svimlende fart (og nærmest fløj hen over Atlanterhavets bølger), sænkede bådkaptajnen farten ved denne klippeformation og gav Nico mulighed for at fotografere Berlengas-elefanten i solnedgangen.
Berlengas-øerne ligger ca. 10 kilometer fra Peniche i regionen Oeste i Portugal. Selvom hele øgruppen består af tre øer og i alt ca. 985 hektar, er det dog kun muligt at besøge Grande Berlenga. Grande Berlenga er 1,5 kilometer lang og 0,8 kilometer bred. På grund af det begrænsede areal er det tilladte antal turister på øen 350 om dagen. De to andre småøer, Estelas og Farilhões-Forcados, er kun tilgængelige for forskere, der studerer floraen og fuglene i Berlengas-øgruppen.
I juni 2011 optog Koordinationsrådet for UNESCO’s program »Mennesket og biosfæren« Berlengas-øgruppen i det globale netværk af biosfærereservater. Vi kunne ikke være mere enige i denne beslutning. Naturen på Berlengas er betagende, men minder os også om, hvor afhængige mennesker her er af naturens kræfter. Ved solnedgang den dag lå havet ved Elephant Berlengas stille. Faktum er dog, at ingen af øerne er permanent beboet. I dag er de eneste mennesker på Grande Berlengas nogle gange fyrtårnsoperatørerne, der arbejder i ugentlige skift. Allerede i det 16. århundrede forlod munkene, der boede på Berlengas-fortet, øen. Og pirater var ikke den eneste årsag til dette. Hårde vejrforhold og afstanden til fastlandet gjorde det næsten umuligt for dem at bo på øen.








