Der findes intet andet sted, hvor frodige barokke former fletter sig sammen med neoklassicismens logiske regler. Denne lidenskabelige dans i Wien har varet i århundreder, og man kan stadig opleve det hele i dag.
Skønhed blandet med logik, tro møder frigørelse, og alt foregår i trygheden af det fredelige hverdagsliv i et fornemt kvarter. Jeg vil gerne fortælle dig, at Wien er en by fuld af kontraster, men det er den ikke. Modstanderne overlapper blot hinanden – protester mod ligestilling finder sted en gade væk fra en gayparade, og det virker helt normalt for de lokale.
Rejsen til Wien
Turen til Wien blev planlagt ret spontant af os. Nico har planer om at fotografere alle hovedstæderne i Den Europæiske Union, og efter at have besøgt de sydlige byer – Athen, Madrid, Nicosia – i år, besluttede vi at se nogle af nabolandene, og vi valgte Wien. Daria havde drømt om at vende tilbage dertil, siden hun var seksten (hun så stedet kortvarigt på en skoleudflugt), og Nico var tre år gammel, sidste gang han var der (han kan ikke huske noget som helst).
Vi lejede en lille Airbnb-lejlighed tæt på byens centrum i det fjerde distrikt, der hedder "Wieden" – Daria kunne godt lide, at det også er det polske navn for Wien. Takket være denne beliggenhed kunne vi nå næsten alle steder på femten minutters gang. Området syntes at være beboet hovedsageligt af østrigere. Det var overraskende for os begge at høre, at 600.000 indbyggere har lejligheder, der er medfinansieret af staten (byen har i alt 1,6 millioner indbyggere). Det er næsten en tredjedel af befolkningen – hatten af for byrådet! Så vi boede i en hyggelig etværelseslejlighed med trævægge og prøvede at forestille os, hvordan det ville være at være sådan en lokal.
For at lære stedet at kende slentrede vi den første dag bare rundt i Wiens gader og forsøgte at fange bylivet på fotografier, mærke det, leve det et øjeblik, før vi løb for at fange den perfekte bygning i det perfekte lys. De første indtryk: det er en by præget af velstand. Det er også et sted, hvor man kan slappe af. De fleste butikker lukkede klokken seks, og glem alt om søndagsshopping eller at din yndlingsrestaurant har åbent – det er tid til hvile for alle. I Wien mødes fornuft og fornøjelse – der er en balance mellem dem. Man arbejder, og så nyder man livet i rummelige parker, på caféer og offentlige pladser, hvor man sidder og drikker kold hvidvin med sine venner. Og økonomien er helt fin.
Lidt om Wiens baggrund
En af vores venner sagde engang, at Wien minder hende om antikken, men på en måde, som om den tid udspiller sig lige nu. Der er ingen ruiner, men man kan alligevel få en fornemmelse af det gamle Rom i denne moderne by. Der er bare noget ved den…
Wien var en romersk lejr i begyndelsen af sin eksistens. I det 11. århundrede var det et vigtigt handelssted. Til sidst, under Habsburg-dynastiet, blev det den største europæiske by og hovedstad i det østrigske imperium og senere – Østrig-Ungarn.
I det 16. og 17. århundrede led Wien meget under angreb fra osmanniske tyrkere. Byen overlevede dog og blev stærkere i sine befæstninger end nogensinde før. Under den anden belejring blev den tyrkiske hær besejret af en polsk konge – Jan Sobieski, hvilket resulterede i et tab af magt i Europa for Det Osmanniske Rige.
Nogle gange giver ødelæggelse mulighed for at skabe noget nyt. Efter krigen mod tyrkerne blev mange bygninger genopbygget i den barokke stil, der dominerede i det 17. århundrede. Det gav byen sin egen karakter, præget af fyldige former og rige farver. Fra denne tid stammer Belvedere- og Schönbrunn-slottene med deres store haver, der er designet til gåture, hvor hver eneste detalje tæller – hvad enten det er blomster, stier, klippede træer eller springvand.
Vi tilbragte et par aftener i disse haver. Vi slentrede bare rundt, drak Gruner Veltliner-vine (den typiske drue for Østrig) og betragtede solnedgangen bag barokke bygningskomplekser og den livlige by i baggrunden. Og vi var ikke de eneste der – folk bredte deres tæpper ud, satte sig på græsset og snakkede, lo og legede. De, der var mindre dovne, løb, trænede eller vandrede bare op til de dele af paladserne, der ligger på bakkerne.
Wiens stil
I det 17. og 18. århundrede dominerede to kunststilarter inden for litteratur, musik, teater, opera, maleri, skulptur og arkitektur – den førnævnte barok og neoklassicismen. Man kunne sige, at disse to stilarter var modsætninger, men i Wien eksisterer de side om side i harmoni. Du kan gå ind i den barokke Sankt Peterskirke og betragte de gyldne figurer af bibelske helte, hvis kropsholdninger er så fulde af udtryk og følelser af lidelse eller oplysning. Du vil blive overvældet af de farver og buttede engle, der er så typiske for barokken. Og disse indtryk af velstand og esoterisme vil blive forstærket af en orgelkoncert med Bach, hvis du besøger denne kirke på det rigtige tidspunkt.
Derefter går du ud, og solen fjerner dit indtryk af dødelighed og Guds overvældende eksistens (uanset om du er troende eller ej), og pludselig står du ved Hofburg-paladset, hvor nogle dele er designet med neoklassicismens enkelhed, harmoni og balance. Et par skridt længere fremme står du ved "Helden Platz" – "heltenes plads". Når du går videre, ser du statuen af Maria Theresa, den kvindelige kejser af Wien ("Dronningen") fra guldalderen, beskytter af videnskabsfolk og kunstnere. På begge sider af denne massive statue står to symmetriske bygninger, der ser næsten identiske ud – kunstmuseet og naturhistorisk museum. Sjælen modsat sindet, det samme, i balance, bare forskellige steder.
Du kan finde disse forbindelser mellem sjælen og sindet overalt i denne by. Ikke kun barok og neoklassicisme, som i teorien stod i modsætning til hinanden, eksisterer der side om side i balance. Der er meget logik i denne by. Wien var en af de første byer, hvor byrensning udviklede sig i det 18. århundrede som et svar på hygiejniske problemer. Derudover er vand fra hanen i dag lækkert, da det kommer til dig via kanaler fra bjerge, der ligger 100 kilometer fra Østrigs hovedstad, og som blev bygget for et århundrede siden.
Men der er også masser af sjæl og udtryk i Wien, som stammer fra det 20. århundrede. Dengang var Wien stedet, hvor jugendstilen blev født. Hånden op, hvis der er nogen, der ikke kender Wagners musik eller Gustav Klimts smukke malerier, hvor realisme blandes med egyptiske symboler og eksotiske gyldne ornamenter.
Når man tænker på Wiens Prater, er det nok det ikoniske pariserhjul, der først kommer i tankerne. Du skal besøge den fascinerende Prater Cabins-udstilling, der ligger gemt inde i Prater-museet, hvor gamle gondoler er omdannet til fortællinger om byens historie.
Desværre var en uge ikke nok tid for os til at udforske byen yderligere. Mens vi forsøgte at indhente historien og kunsten fra de forrige århundreder, havde vi ikke mulighed for at dykke ned i moderne kunst og byens liv.
Det er værd at besøge dette sted, og du vil måske opdage, at hovedattraktionen ikke er schnitzelen på størrelse med en pizza (som Nico troede i starten). Man bør besøge dette sted for at opleve den fredelige sammensmeltning af Europas kulturarv.
