Hvis du nogensinde har været i Portugal, kender du sikkert godt til »Azulejo«. Det er farverige fliser, der bruges til at udsmykke bygninger, paladser, kirker, skoler osv. De findes som regel i forskellige former og nuancer. Det var derfor en stor overraskelse for os at opdage, at Azulejos egentlige formål faktisk var praktisk og ikke dekorativt.
Azulejo
Ordet Azulejo stammer fra det arabiske sprog og betyder grundlæggende "polerede sten". Disse sten blev brugt til at beklæde bygninger, så de kunne regulere temperaturen indeni i sommer- og vintermånederne. Azulejo var inspireret af byzantinske og romerske mosaikker med persiske påvirkninger, repræsenteret ved kurver og blomstermotiver. Azulejo var mest populært i Italien (Ligurien), Spanien og Portugal. Senere "spredte" det sig til spanske og portugisiske kolonier. Guldalderen for produktion af Azulejo var i det 18. århundrede, da masseproduktionen begyndte for at imødekomme efterspørgslen fra en portugisisk koloni – Brasilien.
I dag er Portugal især kendt for sine tin-glaserede keramiske fliser. De dækker ikke kun historiske bygninger, men også moderne huse, restauranter og barer osv. I centrum af Lissabon finder man mange producenter, der stadig fremstiller Azulejo. Og udover de blomster- og figurative mønstre kan man stadig se mange Azulejo-kompositioner, der skildrer portugisisk historie eller blot idylliske scener fra livet.
Vi så engang en smuk mosaik under vores vandretur fra Lissabon til Cascais. Chafariz de Paço de Arcos – "Den gamle fontæne i Paço de Arcos" var præcis vores foretrukne Azulejo-stil. Den bestod af blå og hvide malerier, der passede perfekt til den blå himmel over det solrige Lissabon.








