Et godt foto afhænger meget af god planlægning. At finde det rigtige sted, bestemme det bedste tidspunkt og i sidste ende komme derhen. Men nogle gange kan man planlægge så meget, man vil, men i sidste ende går alt “galt”. Det var sådan, det føltes denne gyldne morgen i Prag.
Jeg vidste allerede inden turen, at jeg ikke ville få meget søvn i Prag. Der er for mange smukke scener og for lidt tid til at fange dem alle i det rigtige lys. Om sommeren varer den blå time om aftenen til kl. 23, mens den om morgenen allerede starter kl. 3 om natten. Derfor var jeg meget glad, da jeg kunne booke en lejlighed hos AirBnB, som lå lige ved foden af slottet. Det gav mig mulighed for at maksimere brugen af tiden mellem (ja, sove).
Min alarm ringede kl. 3.30, for inden solopgangen ville jeg fotografere de tomme gyder. Noget, der simpelthen ikke er muligt om aftenen. Men da jeg ankom til hovedindgangen til Prags borg, blev jeg overrasket, da jeg så, at den var lukket. På en eller anden måde havde jeg troet, at man kunne komme ind i slotsgården når som helst – men det kunne man åbenbart ikke.
Alle, der har været i Prag og ved, hvor billedet er taget, ved også, at vejen gennem slottet kun ville tage 10 minutter. Men vejen rundt om slottet… Tja, derfor begyndte jeg at løbe ned ad slotsbakken, gennem gaderne i Malá Strana og så ved vinmarkerne op til Prags borg igen. Jeg ville på ingen måde gå glip af dette øjeblik med den opgående sol!
Da jeg ankom til det sted, jeg havde i tankerne, vidste jeg med den første udsigt over byen på Vltava-floden, at morgensprinten var det hele værd. Himlen blev kraftigt orange, og Bøhmens hjerte vågnede langsomt op. Da jeg vendte mig om, nikkede en vagt venligt til mig. Og pludselig stod slottets porte åbne.
