Der findes altid et sted som dette for alle, uanset hvor i verden man befinder sig…
Jeg indså, at det »sted« for Daria og mig er Venedig, især da jeg stod der med mit stativ og forsøgte at fange solnedgangen over Rialtobroen.
Det er 7 år siden, vi har været i Venedig. Tilbage i 2011 tog Daria og jeg vores første rejse sammen. Vi fløj til Bergamo, rejste hovedsageligt via Couchsurfing gennem det nordlige Italien og vendte tilbage til Bologna. Dette var også min første rejse med et ordentligt kamera.
Vi havde kun råd til at blive én nat i Venedig, men jeg husker tydeligt, at vi gik rundt i byen hele dagen. Om aftenen, da vi ikke kunne gå mere, gik jeg alligevel ud i kvarteret omkring vores hotel for at prøve at tage nogle langtidseksponeringer fra kanten af kanalerne.
Jeg havde ikke noget stativ dengang, men jeg var alligevel forbløffet over de billeder, jeg kunne tage af Venedig. Det var mit stativ, der startede min fotografkarriere, som fortsætter den dag i dag.
Det er en helt vild følelse at være tilbage her efter 7 år. Tak til jer alle for jeres støtte gennem alle årene, jeg er glad for at kunne dele mine billeder med jer! Tjek også mit andet blogindlæg, denne gang om Markusdomkirken ved solopgang.
