Det sidste møde

Alt Tegel, Berlin

Behandl hvert møde, som om det var dit sidste – for en dag vil det være det.

Alt-Tegel er et sted, jeg har kaldt mit hjem i 95 % af mit hidtidige liv.

Sidste efterår tog vi tilbage til Berlin for at rydde vores gamle lejlighed, opsige lejekontrakten og sige farvel.

Kort før rejsen læste jeg om, at når man er 30 år, er 95 % af den tid, man har tilbragt sammen med sine forældre, allerede fortid.

Du har allerede tilbragt omkring 25.000 timer sammen med dine forældre. Og du får sandsynligvis ikke mere end 1.000 timer sammen med dem fremover.

Det fik mig til at indse: Det kan meget vel være, at jeg aldrig igen får dette sted at se i efterårsfarver.

Tegel er et sted, jeg stort set altid har taget for givet.

Et sted, der er så velkendt for mig – og alligevel så smukt.

Jeg besluttede at leve denne uge, som om det var sidste gang, jeg besøgte Alt-Tegel.

Jeg håber at vende tilbage, men regner ikke med det.

For at forevige minder, som jeg vil værne om for altid. For at nyde øjeblikkene fuldt ud.

To dage efter at jeg tog de første billeder i denne serie, døde min bedstemor pludseligt.

Hun var i Berlin. Vi skulle spise frokost sammen. Om morgenen den dag døde hun.

 Jeg fik ikke lejlighed til at se hende igen. Vores sidste møde var i foråret.

Heldigvis var det et meget kærligt møde. Jeg husker det grin, vi delte.

Og en lille ting, som at bruge lidt ekstra tid sammen med hende for at hjælpe hende med indkøbene. Selvom jeg egentlig havde andre planer.

Noget i mig sagde: »Det her er vigtigere.«

Men jeg havde ikke troet, at det var sidste gang, jeg skulle se hende.

Behandl hvert møde, som om det var dit sidste – for en dag vil det være det.

Og det ved du måske ikke på forhånd.

Tak, Tegel. I mange vidunderlige år af mit liv var du mit »hjem«.

—

Denne serie blev også offentliggjort på Behance.