Rumænien ligger i det sydøstlige Europa, hvor Karpaterne snor sig gennem midten af landet. Donau udgør størstedelen af landets sydlige grænse mod Bulgarien og munder ud i Sortehavet i Donau-deltaet. Hovedstaden Bukarest ligger på sletten i syd, cirka to timer fra bjergene.

Bukarest
Jeg fotograferede Rumænien på en rejse i april 2013. Det hele startede med billige flybilletter til Bukarest, og Parlamentets Palads var årsagen. Kameraet var et Canon EOS 500D med et 10–22 mm vidvinkelobjektiv. De fleste billeder er serier med tre eksponeringer, der er sammensat bagefter.
EXIF-dataene fortæller historien bedre end hukommelsen gør. Den 19. april fotograferede jeg byen fra morgenen til det sidste lys. Den næste dag tog vi nordpå op i bjergene til Sinaia.
Læs mere om byen i vores guide til Bukarest.
Parlamentspaladset
Nicolae Ceaușescu påbegyndte opførelsen i 1984, og bygningen er blandt verdens største administrationsbygninger. Den ligger for enden af Unirii-boulevarden og er så stor, at den ikke kan rummes i et enkelt billede. Om morgenen, under en skyfri himmel, fotograferede jeg hovedfacaden med en brændvidde på 10 mm. Selv da rører fløjene kanterne.

47 minutter senere nåede rundvisningen frem til balsalen under dens glastag. Den er enorm: 972 kvadratmeter. Bag mig lå et sammenrullet tæppe, der dækkede hele gulvet. Det var blevet knyttet sammen inde i rummet, da det var for tungt at bære ind.
Besøg foregår udelukkelt med guide, og guiden mindede mig konstant om at holde mig til gruppen. Så jeg arbejdede hurtigt, med håndholdt kamera ved ISO 400. En person i billedet ville have vist rummets størrelse. Uden en person virker rummet mindre, end det er.

Revolutionspladsen
Tidligt på eftermiddagen nåede vi frem til Revolutionspladsen på Calea Victoriei. I december 1989 udspillede oprøret mod Ceaușescu-regimet sig her. Senere blev Genfødselens Mindesmærke rejst her til ære for de faldne.
Jeg fotograferede marmorsøjlen på Revolutionspladsen med en lukkertid på 1/1500 s, mens tunge skyer drev forbi bagved den. Højt oppe på den 25 meter høje søjle sidder en mørk krone, så den kan ses på lang afstand. Bukarest har aldrig været helt enig om udformningen, og der opstod kælenavne som »Oliven på en tandstikker«.

Bukarests gamle bydel
Før rejsen havde jeg hørt, at Bukarest blev kaldt en by fuld af kontraster. I den gamle bydel forstod jeg, hvad der menes. Jeg drak en dyr øl foran en forfalden bygning. Samtidig rejste et femstjernet hotel sig et par gader derfra.
Den aften ramte de sidste solstråler en forfalden facade i den gamle bydel. Koncertplakater dækker skodderne, og caféparasoller fylder gaden nedenfor. I ét billede rummer den den kontrast, jeg havde hørt om.

I nærheden ligger den gamle fyrstekirke ved solnedgang, også kendt som Sankt Antonius-kirken. Fyrste Mircea Ciobanul lod den opføre i det 16. århundrede, og her blev de valakiske fyrster kronet. Det er den ældste kirke i Bukarest, der har bevaret sin oprindelige form. I dette billede er det dog menneskene på bænkene, der betyder lige så meget som murstenene og stenene.

Sinaia
Den 20. april tog vi nordpå ind i Prahova-dalen. Byen Sinaia har fået sit navn efter klosteret og ikke efter bjergene. Boyaren Mihail Cantacuzino grundlagde klosteret i 1695 efter en pilgrimsrejse til Sinai-bjerget. Senere gjorde jernbanen byen til et kongeligt bjergresort.
Vi tog svævebanen op i Bucegi-bjergene og tilbragte dagen med vandreture. På toppen stod der bjørnesteak på menuen. På vej ned til fods hørte vi ulve hyle i skoven. Skyer dækkede himlen hele dagen, og solen brød kun frem nu og da.
Peleș-slottet
Lige da vi nåede frem til Peleș-slottet, klarede himlen op. Carol I, Rumæniens første konge, lagde grundstenen i 1873. Slottet blev indviet i 1883 og stod færdigt i 1914. Johannes Schultz ledede først byggeriet, og Karel Liman færdiggjorde det.
Stilen er nyrenæssance med bindingsværksetager, der minder om en tysk jagthytte. Det fungerede som den kongelige sommerresidens, indtil monarkiet ophørte i 1947. I dag er det et museum, Muzeul Național Peleș, med omkring 160 værelser.
I det lys tog jeg det tættere 30 mm-billede fra græsplænen nedenfor terrasserne. Fire minutter senere trådte jeg et skridt tilbage for at tage det brede billede med Bucegi-bjergtoppene. Sne dækker stadig toppene til venstre, mens et bladløst træ indrammer højre side. Begge udsigter er fra offentligt område, så der kræves ingen billet.

Fotografering i Rumænien
Den aften blev der taget 358 billeder i Sinaia. Jeg redigerede først det brede billede i 2014. Det tættere billede måtte vente næsten ti år, indtil jeg åbnede harddisken igen i januar 2023.
Sammenligningen er pointen. Samme slot, samme aften, med fire minutters mellemrum. Alligevel har de to billeder forskellige formål. I det tættere billede fylder slottet hele billedet, så det fremstår tydeligt selv i lille format. Det brede billede viser derimod slottet i sin bjergkulisse.
På samme måde er billedet af den gamle bydel det stærkeste i Bukarest-serien. Et klart motiv og ægte liv på gaden slår et postkortmotiv. Rumænien grænser også op til fem lande. Mod syd fortsætter vores Bulgarien-guide langs Donau. Mod vest fører Ungarn-guiden videre til Budapest.
Hvornår skal man besøge Rumænien
April bød på begge sider af foråret. I Bukarest var himlen strålende blå ved middagstid, men det begyndte at regne, netop da en solnedgang ville have været på sin plads. I bjergene lå der stadig sne på tinderne, mens græsplænerne nedenfor allerede var grønne.
Sommeren er varm på den sydlige slette, så Karpaterne er det rette sted at være. Senere på året bringer efteråret farver til bøgeskovene i Prahova-dalen. Om vinteren bliver Sinaia et skisportssted, og slottet står ofte i sne.
At komme rundt i Rumænien
De fleste besøgende ankommer til Henri Coandă Internationale Lufthavn, nord for Bukarest. Fra Bukarest Nord tager togturen til Sinaia ca. 1,5 til 2 timer. Fra Sinaia fortsætter samme linje videre til Brașov og Transsylvanien.
Rumænien blev medlem af Den Europæiske Union i 2007 og har været fuldt medlem af Schengen-området siden januar 2025. Landet bruger dog den rumænske leu og ikke euroen. Kort fungerer næsten overalt i Bukarest, men sørg for at have lidt kontanter med til bjergene.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår er det bedst at besøge Rumænien?
I det sene forår og det tidlige efterår er vejret mildt, og lysforholdene er gode både i Bukarest og i Karpaterne. Sommeren er varm på den sydlige slette, men behagelig i bjergene. Vinteren er derimod velegnet til skiløb i Prahova-dalen. I april kan man forvente sne på de høje bjergtoppe, mens dalene allerede er grønne.
Hvor mange dage skal man bruge i Rumænien?
To dage er nok til at se Bukarest og tage på en dagstur til Sinaia, som vi gjorde på vores rejse. En uge giver mulighed for at besøge Transsylvanien: Brașov, Sibiu og de befæstede kirker. To uger giver mulighed for at besøge de malede klostre i Bukovina eller Donau-deltaet. Afstandene er lange, så planlæg én region ad gangen.
Kan man besøge Peleș-slottet på en dagstur fra Bukarest?
Ja. Tog fra Bukarest Nord når frem til Sinaia på cirka 1,5 til 2 timer. Fra stationen er der en opadgående gåtur til slottet. Tjek museets åbningstider, inden du tager afsted: det er lukket mandag og tirsdag. Det er dog gratis at besøge parken og se slottet udefra.
Må man tage billeder inde i Peleș-slottet?
Ja, til privat brug. Museet tillader amatørfotografering indenfor uden blitz. Selfiesticks og ekstra belysning er ikke tilladt. Professionelle fotosessioner skal betale et separat timegebyr. Rundvisningerne bevæger sig jævnt gennem lokalerne, så sørg for at arbejde hurtigt i stedet for at bruge tid på at sætte udstyret op.
Ligger Peleș-slottet i Transsylvanien?
Nej. Sinaia ligger i Prahova-amtet, i den historiske region Valakiet, lige syd for den gamle grænse til Transsylvanien. Brașov, porten til Transsylvanien, ligger cirka en time længere mod nord med tog. Mange besøgende kombinerer begge steder i én tur gennem Prahova-dalen.
Hvilken valuta bruger Rumænien?
Rumænien bruger den rumænske leu (RON), selvom landet er medlem af Den Europæiske Union. Kort accepteres næsten overalt i Bukarest og i de større byer. Mindre caféer, bjerghytter og kiosker foretrækker muligvis kontanter. Hæv lei fra bankernes pengeautomater frem for uafhængige automater.


