Med nogle af de ældste byer og bosættelser i USA er en rejse gennem New England lidt som en rejse tilbage i tiden. En køretur ad en landevej fører dig til en by, der er opstået i forbindelse med hvalfangsten, mens en anden snoet grusvej ender ved en enkel, hvidkalket trækirke. Man kan næsten høre en inderlig puritansk præsts prædiken.
Bevarelse af fortiden
New England har, ligesom resten af verden, alle de moderne bekvemmeligheder: kædebutikker, motorveje, fastfoodrestauranter. Men på en eller anden måde synes moderniteten at træde i baggrunden der, mens fortiden bliver mere nærværende og tilgængelig. På en biltur gennem New England blev jeg slået af, hvor meget af sin historie regionen har formået at bevare, selvom store dele af verden synes tilfredse med at jævne alt med jorden og bygge oven på det, der har bare en smule historie.
I Vermont ønskede jeg at finde et motiv, der repræsenterede staten og dens maleriske byer fra kolonitiden. De overdækkede broer, som jeg ikke har set andre steder i verden, virkede på mig som noget unikt og idyllisk og er blandt mine foretrukne steder i staten. Den berømte Quechee Covered Bridge, der udgør en rolig og storslået indgang til den søvnige landsby Quechee, blev et af mine foretrukne motiver i New England.
Perfekt som et postkort
Man kan ikke undgå at spekulere på, om de, der planlagde og byggede broen, havde fotografer eller malere i tankerne. Nedenfor strømmer Ottauquechee-floden over klippeblokke, inden den styrter ned i en vid kløft. Det er et motiv, der nærmest komponerer sig selv. Udsigten er fantastisk fra begge sider af broen.
Den oprindelige Quechee-bro blev bygget i 1970 og blev næsten ødelagt i 2011 af orkanen Irene. Den nuværende bro er en næsten identisk erstatning, der blev færdiggjort i 2012. Hvis tømmeret var lidt mere slidt af tiden, ville det være en fuldstændig overbevisende replika. At træde ind er lidt som at krydse en tærskel ind i et rige, hvor det nittende århundrede på en eller anden måde stadig eksisterer.
Lidt historie
Det var ikke tilfældigt, at jeg valgte en overdækket bro som symbol på Vermont. Med over hundrede bevarede overdækkede broer har Vermont den højeste tæthed pr. kvadratkilometer af alle de halvtreds amerikanske delstater. Selvom de findes andre steder i verden, forbindes de måske især med det landlige Amerika, hvor der engang fandtes tusindvis af dem. I dag fungerer de lige så meget som kulturarv som infrastruktur – de er lige så smukke som de er funktionelle.
I nærheden ligger en tidligere mølle, der engang blev drevet af Ottauquechee-floden, og som nu huser et glasblæserstudie og en restaurant. Det hele – møllen, floden, kløften og selvfølgelig broen – gav mig en af de sjældne rejsedage, hvor jeg var mindre interesseret i at tage billeder og mere interesseret i blot at kigge.
