Et smukt sted, der er så overfyldt om dagen, var London Millennium Bridge i de tidlige morgentimer endelig øde. Du bør se udsigten mindst én gang, når byen sover, og St. Paul’s Cathedral stadig er oplyst.
Jeg har hørt, at London Millennium-gangbroen er kendt af mange lokale som “Wobbly Bridge”, og jeg undrede mig over hvorfor – især fordi jeg ikke følte nogen rystende bevægelser (selv da jeg løb for at fange solen, der stod op over Themsen). Senere læste jeg, at på den første dag, hvor broen blev åbnet, gik omkring 80.000 mennesker ind på den. De, der var i midten og i den sydlige del, oplevede et svaj og vrid, mens de var på broen. De besøgende forsøgte derefter at tilpasse deres skridt til broens bevægelser, men det gjorde kun situationen værre. Der findes et smart udtryk for det fænomen – Synchronous Lateral Excitation.
Arkitekterne mente, at broen skulle undersøges igen, så de lukkede broen den følgende dag og besluttede derefter at installere dæmpere for at stabilisere den.
Kælenavnet “Wobbly Bridge” er dog ikke gået i glemmebogen lige siden. ?
