Et smukt sted, der er så overfyldt om dagen, men tidligt om morgenen lå London Millennium Bridge endelig øde hen. Man bør opleve udsigten mindst én gang, når byen sover, og St. Paul’s Cathedral stadig er oplyst.
Jeg har hørt, at London Millennium-fodgængerbroen af mange lokale kaldes "Wobbly Bridge" (den vaklende bro), og jeg undrede mig over hvorfor – især da jeg ikke mærkede nogen rystende bevægelser (selv ikke da jeg løb for at fange solopgangen over Themsen). Senere læste jeg, at omkring 80.000 mennesker gik over broen den første dag, den blev åbnet. De, der befandt sig i midten og den sydlige del, oplevede en svajende og vridende bevægelse, mens de var på broen. De besøgende forsøgte derefter at tilpasse deres skridt til broens bevægelser, men det gjorde kun situationen værre. Der findes et smart udtryk for dette fænomen – Synchronous Lateral Excitation.
Arkitekterne mente, at broen skulle undersøges igen, så de lukkede broen den følgende dag og besluttede derefter at installere dæmpere for at stabilisere den.
Kælenavnet "Wobbly Bridge" er dog ikke blevet glemt siden da.
Se mit andet blogindlæg om, hvordan jeg fangede panoramaudsigten over London ved solopgang, eller den fulde rejseartikel om London.








