Daria og jeg har været i Wrocław utallige gange. Vi har set alle byens mest berømte seværdigheder, men jeg har altid været tiltrukket af Wrocław Universitet, især det gamle klosterkompleks St. Vincent og St. James, som i dag huser det filologiske fakultet. Jeg har besøgt komplekset mange gange, dels fordi jeg synes, det er smukt, dels fordi Daria engang studerede der.
Det er en af den slags bygninger, som en forbipasserende måske ikke lægger mærke til i første omgang, ikke i en by fuld af historie. Det er ikke den slags bygning, der straks træder i forgrunden; den venter. Man opdager ikke dens skønhed med det samme. Man går måske forbi komplekset på vej til markedshallen på den anden side af gaden uden at kigge nærmere, uden at lægge mærke til, at den lange fløj, hvor munke engang boede og arbejdede i stilhed, i dag er en del af et universitet. Men hvis man stopper op og kigger, virkelig kigger, belønnes man med synet af det storslåede gotiske tårn, og tankerne begynder at vandre tilbage gennem bygningens århundredlange levetid.
En lang og begivenhedsrig historie
Komplekset stammer fra omkring år 1240. Katedralen og klosteret blev grundlagt af hertug Henrik 2. den Fromme og opført til franciskanermunke, der var hentet fra Prag. Kort efter at byggeriet af komplekset var gået i gang, faldt hertug Henrik selv i kamp mod mongolerne under den første mongolske invasion af Polen og blev begravet i en krypt i katedralen.
I begyndelsen af 1500-tallet blev franciskanerne tvunget til enten at konvertere til protestantismen eller forlade byen, og da de forlod stedet, blev det forladte kompleks overtaget af premonstratenserne. Bygningerne blev genopbygget i barokstil i slutningen af 1600-tallet og har i dag bevaret meget af denne karakter.
År med kamp og genopbygning
Ligesom mange andre historiske bygninger i hele Polen led katedralen omfattende skader under Anden Verdenskrig. Det tårnhøje tårn styrtede sammen, ligesom dele af hvælvingerne og sidevæggene. Genopbygningen af komplekset, en møjsommelig og omhyggelig proces, gik først i gang i 1947 og tog årtier at fuldføre.
At indfange katedralen
Jeg har krydset broen utallige gange, betragtet klosterkomplekset og forsøgt at finde en vinkel, der kunne gøre det retfærdighed. Jeg fandt aldrig et udsyn, der inspirerede mig. Men en sen eftermiddag, kort før solnedgang, var jeg i gang med at fotografere en anden kirke i den gamle bydel, da det gik op for mig, at jeg stod over for den smukkeste solnedgang, jeg nogensinde havde set over Wrocław. Da solnedgangens sidste farver begyndte at forsvinde, begav jeg mig over til klosteret, fordi jeg tænkte, at det ville give en dramatisk baggrund at fotografere det i den blå time. Jeg fandt et sted på den anden side af gaden, og med de sidste rester af lilla lys fra den svindende solnedgang lykkedes det mig at fange bygningens majestætiske skønhed. Jeg kan varmt anbefale at besøge Wroclaw, en skjult perle og en undervurderet europæisk by.











