Efter et besøg i den historiske Boyana-kirke i Sofia satte vi kursen mod Rila-klosteret. Selve køreturen markerede et skift fra Sofias travle bybillede til en fredfyldt kontakt med naturen. De sidste tredive minutter af turen var ganske bemærkelsesværdige; overalt var der blot store vidder med uberørt naturskønhed. Jeg blev mødt af en vidåben indgang og livlige farver, som virkelig forbløffede mig. Rila-klosterets gårdhave, som jeg fangede på mit billede, gjorde det første indtryk af indgangen virkelig stærkt. Livlige freskomalerier, fantastiske arkitektoniske detaljer og den rolige gårdhave gjorde tilsammen, at det føltes meget indbydende at tage en pause.
Rila-klosteret er særligt unikt i sin afsides beliggenhed. Historien tager sin begyndelse med Sankt Johannes af Rila, en ensom munk, der begav sig langt ind i disse bjerge for at leve i afsondrethed og være i forening med Gud. Han havde ingen anelse om, at hans beskedne tilflugtssted ville vokse sig til et storslået kloster, som i dag besøges af utallige mennesker på jagt efter historisk nysgerrighed og åndelig trøst.
"Bulgariens skat"
Lige siden dets spæde begyndelse i første halvdel af det 10. århundrede, grundlagt af Sankt Johannes af Rila, det bulgarske folks himmelske beskytter, har Rila-klosteret, »Bulgariens skatkammer«, været et åndeligt bastion. Gennem årtusinders kulturelle og bibelske forandringer har det været et fundament, en søjle og et reservoir for den bulgarske ånd og har dermed haft stor historisk betydning.
Klosterets rolle som litterært centrum begyndte allerede i det 11. århundrede, hvor manuskripter blev omhyggeligt opbevaret i dets arkiv. Under det osmanniske herredømme (15. til 19. århundrede) udviklede det sig til et centrum for bevarelse af åndelige, kulturelle og litterære værdier.
Under den bulgarske renæssance (1700- til 1800-tallet) udviklede klosteret sig til et lysende eksempel inden for uddannelse. Den berømte munk Neofit af Rila, der også var klosterets abbed, betragtes som faderen til den bulgarske pædagogik. Han grundlagde skoler, der uddannede lærere og gejstlige, og spredte dermed viden over hele landet.
Efter Bulgariens befrielse fra det osmanniske herredømme fortsatte det åndelige liv i klosteret med at blomstre. Selv i dag betragtes relikvierne efter Sankt Johannes af Rila som en kilde til mirakler og åndelig trøst for dem, der nærmer sig dem med tro.
Besøg i Rila-klosteret
Jeg kan varmt anbefale at besøge klosteret om eftermiddagen for at undgå morgentravlheden. Gården ved Rila-klosteret kan være meget fyldt med folk tidligt på dagen. Der tilbydes også praktiske dagsture fra Sofia, hvilket gør det til en let tilgængelig udflugt.
Klosteret er fuldstændig omgivet af mure og fremstår som en fæstning. Det omfatter også et forsvarsstårn, der kaldes Hrelja-tårnet. Man kan nyde et panoramafoto taget med drone af Rila-klosteret, der giver et overblik over hele anlægget. Jeg fandt det fascinerende, at der stadig bor munke her. Deres tilstedeværelse giver stedet et levende og dynamisk præg, der forbinder fortiden med nutiden.
Her finder du en række nyttige oplysninger om besøgsregler, som kan hjælpe dig med at planlægge din tur til Rila-klosteret.
