Vi er vant til at kalde dette palads i Warszawa for »Præsidentpaladset«, men det har først været sæde for de polske præsidenter siden 1994. Dette største palads i Warszawa har også været kendt under navnene: Koniecpolski-paladset, Radziwill-paladset, Lubomirski-paladset, Namiestnikowski-paladset og Ministerrådets palads.
Den polske adel
Opførelsen af denne bygning i barokstil blev påbegyndt på foranledning af storhetman Stanisław Koniecpolski i 1643. Efter hans død skiftede slottet hænder blandt repræsentanter for den polske adel. Det var et sted for offentlige sammenkomster, festmåltider, baller, teaterforestillinger og opera. Her blev der afholdt møder i den delegation, der forberedte traktaten om den første deling af Polen. Under Kosciuszko-oprøret var der et militærhospital her, og den 24. februar 1818 fandt den første offentlige koncert sted med Frederic Chopin, der på det tidspunkt kun var 8 år gammel.
I begyndelsen af det 19. århundrede blev slottet købt af regeringen i Kongeriget Polen og genopbygget i klassicistisk stil (denne stil præger bygningen den dag i dag). Overraskende nok overlevede slottet 2. verdenskrig stort set ubeskadiget. Statuen af prins Jozef Poniatowski led dog skade i denne periode, og en kopi heraf blev først opstillet foran bygningen i 1965. Det var her, at forhandlingerne ved Det Runde Bord fandt sted, hvorefter Polen genvandt sin demokratiske uafhængighed.
Det er umuligt at give et kort overblik over præsidentpaladsets historie – dets betydning og funktioner har været så vigtige for Polen, at vi kun kan henvise til en mere uddybende gennemgang af bygningens historie. Det var her, nogle af de vigtigste kulturelle begivenheder for nationen fandt sted. Det var også her, at Polen mistede og genvandt sin uafhængighed.








