Bansko er en bjergby i det sydvestlige Bulgarien, ved foden af Pirin-bjergkæden. Om vinteren er byen landets førende skisportssted. Den gamle bydel er dog to århundreder ældre end skilifterne, med stenhuse, brostensbelagte gader og kirker fra nationalgenoplivelsestiden.

Banskos gamle bydel
Vi kom til Bansko i maj på vejen fra Rila-klosteret til Plovdiv. Det var kun et ophold på én nat. Da vi ankom efter solnedgang, var der intet aftenlys at arbejde med.
Den næste dag stod jeg på hovedtorvet og sendte dronen op i luften. Fra jorden består den gamle bydel af et par gader med mure og porte. Set ovenfra bliver den til en mosaik af røde tage under Pirin-bjergtoppene. Selv i maj var der stadig sne på bjergtoppene.
Den højde viser, hvad gaden skjuler. Frem for alt viser den, hvor lille byen er i forhold til bjergkæden bagved. Skilejlighederne ligger i udkanten, mens den historiske bykerne bevarer sit tætte netværk af smalle gader.
Torvet gav mig også en lektion i menneskelig natur. I Tyskland vækker en drone mistro. Her kom forbipasserende derimod hen for at kigge på skærmen og se deres by fra luften.
Den Hellige Treenigheds Kirke
Tæt på midten af mit luftfoto står Den Hellige Treenigheds Kirke, omgivet af sin høje stenmur. Byggeriet blev afsluttet i 1835, mens Bulgarien stadig var under osmannisk herredømme. Det er en af de største ortodokse kirker i Bulgarien.
Klokketårnet blev opført i 1850 og rager ca. 30 meter op i luften. Et ur blev monteret omkring femten år senere. I dag er tårnet byens symbol. Derfor er det et kendetegn, uanset hvor man befinder sig.
Bansko havde også sin egen malerskole. Dens mestre udsmykkede kirker i hele regionen. Nogle af dem arbejdede også på de malede lofter i Rila-klosteret, som var stopet før Bansko på vores rute. Undervejs stod jeg under klosterets arkader og fotograferede den stribede hovedkirke på den anden side af den brostensbelagte gårdsplads med Hrelyo-tårnet bagved.

Ved siden af kirken ligger Nikola Vaptsarov-pladsen, opkaldt efter digteren, der blev født her i 1909. Hans fødested er i dag et museum. I nærheden er også huset, hvor Neofit Rilski boede, en tidlig lærer og forfatter til en bulgarsk grammatik, åbent for besøg. I 1860 blev han abbed for Rila-klosteret.
Velyan-huset

Vi fandt det her helt tilfældigt. Daria fik øje på en markering for et museum på kortet, og vi gik derover. Først var der intet skilt på gaden. Men porten stod åben, så vi gik ind.
Indenfor lå Velyan-huset med sin brønd og malede facade. Huset stammer fra det 18. århundrede og er dermed ældre end kirken. Dets tykke stenvægge og skjulte rum stammer fra lovløse tider, hvor velhavende familier byggede deres hjem som små fæstninger.
Navnet stammer fra Velyan Ognev, en maler fra Debar-skolen. Han ankom i 1835 for at male Den Hellige Treenigheds Kirke og modtog huset som betaling. Bagefter udsmykkede han det med freskomalerier og udskårne lofter.
Jeg indrammede brønden til venstre og huset til højre med en bjergtop i Pirin-bjergene imellem. Til det brugte jeg et 15 mm-objektiv på Sony A7R V ved f/8 og 1/320 s. Her skal man huske at medbringe et ultravidvinkelobjektiv, da gårdspladsen er trang.
Baryakova-kroen

En »mehana« i Bansko er en traditionel kro, som oftest ligger i et gammelt træhus. De fleste serverer langtidstilberedt kød, grillet ørred og lokal vin, især om vinteren.
Den dag spiste vi frokost på Baryakova Tavern, en gårdhave i træ omgivet af altaner. Daria bestilte grillet ørred. Jeg valgte derimod »King’s Platter«, et fad med grillet kød og salat.
Billedet viser udsigten fra vores eget bord. Jeg tog det med en brændvidde på ca. 12 mm i en enkelt eksponering. A7R V’s dynamiske rækkevidde klarede både den lyse himmel og det mørke træ. På andre kameraer skal man dog tage en serie eksponeringer af denne scene.
Der ligger to lignende taverner tæt ved hinanden. Hold derfor øje med det kyrilliske skilt, Барякова Механа. I maj, uden for sæsonen, havde vi gårdspladsen næsten for os selv.
Pirin Nationalpark
Bjergene oven for Bansko udgør Pirin-nationalparken. UNESCO optog den på listen i 1983 på grund af dens kalkstensbjergtoppe, gletschersøer og gamle skove. Parkens højeste bjerg, Vihren, når op på 2.914 meter og er dermed det næsthøjeste i Bulgarien.
Da UNESCO i 2010 udvidede det beskyttede bjergområde, udelod man bevidst skisportsområdet i Bansko. Dermed deler feriestedet og vildmarken samme bjergkæde, men ikke samme status.
En gondolbane transporterer skiløbere fra byens udkant ind i skiområdet. Om sommeren betjener den i stedet vandrere. Fra toppen fører stier videre mod søerne og de høje bjergkamme.
Fotografering i Bansko

Mit første flyvning fandt sted ved solopgang, fra hotellet i udkanten af byen. Fra jorden så luften klar ud. Højt oppe lå der imidlertid et tågebånd over dalen bag Bansko.
Det billede blev til solopgangspanoramaet over Bansko. Røde tage fylder forgrunden, mens grønne skråninger stiger op til højre. Bag dem fylder tågen dalen under en himmel med spredte skyer.
Jeg tog billedet med en brændvidde svarende til 24 mm og blænde f/1,7 ved 1/8000 s. Den lukkertid sikrer, at tagene forbliver skarpe, mens tågen forbliver blød. Bulgarien følger EU’s standardregler for droner. Tjek alligevel parkens egne regler, før du flyver mod Pirin.
Begge dronebillederne fra Bansko stammer fra en enkelt morgen under et ophold på én nat. I begge tilfælde afslørede luften det, som jorden skjulte: tåge i dalen og den gamle bys konturer. Så send altid dronen op, selv når jorden ser helt almindelig ud.
Hvornår skal man besøge Bansko
Hvis du vil stå på ski, skal du komme mellem midten af december og begyndelsen af april. I denne sæson fyldes den gamle bydel op om aftenen. Om sommeren kommer der derimod vandrere, og i august afholdes Bansko Jazz Festival.
Til fotografering er det sene forår den bedste sæson. I maj bliver dalene grønne, mens der stadig ligger sne på bjergtoppene. Om morgenen er det køligt, så der lægger sig ofte tåge over dalen.
Bansko ligger ca. 160 km syd for Sofia, hvilket svarer til cirka to og en halv time i bil. Der kører også en smalsporet jernbane gennem byen. Længere mod øst passerer den samme linje en bjergstation, hvor der ikke ligger nogen landsby i nærheden.
Herfra fortsatte vi gennem Rhodope-bjergene til to dage blandt Plovdivs bakker. Se vores guide til resten af Bulgarien for den fulde rute. Den passer godt sammen med vores guide til hovedstaden, Sofia.
Ofte stillede spørgsmål
Er Bansko et besøg værd uden for skisæsonen?
Ja. Om foråret og sommeren er Bansko roligt, grønt og billigere end om vinteren. Den gamle bydel, Den Hellige Treenigheds Kirke og husmuseerne er alle åbne. Oven for byen byder Pirin Nationalpark på vandreture til gletschersøer og høje bjergkamme, hvor gondolbanen fungerer som en genvej.
Hvordan kommer man fra Sofia til Bansko?
Køreturen tager cirka to og en halv time og strækker sig over cirka 160 km. Der kører busser fra Sofia flere gange om dagen, og turen tager normalt cirka tre timer. Alternativt kan man tage smalsporbanen fra Septemvri. Den er langsommere, men kører gennem Rhodope- og Rila-bjergenes udløbere.
Hvor mange dage skal man bruge i Bansko?
En hel dag er nok til at se den gamle bydel, Den Hellige Treenigheds Kirke, et husmuseum og nyde en lang frokost på en kro. Derudover kan du bruge en ekstra dag på at tage gondolbanen eller vandre i Pirin Nationalpark. Om vinteren bliver de fleste besøgende en uge for at stå på ski.
Hvad er Banskos gamle bydel kendt for?
Den er kendt for sine stenhuse fra genopblomstringstiden, brostensbelagte gader og befæstede gårde fra den osmanniske periode. Den Hellige Treenighedskirke og dens klokketårn ligger i byens centrum. Flere af husene er museer, herunder Velyan-huset og fødestedene for Nikola Vaptsarov og Neofit Rilski.
Ligger Bansko inden for Pirin-nationalparken?
Bansko ligger i udkanten af Pirin Nationalpark, der har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 1983. Skisportsområdet strækker sig ind i nationalparken. Ved UNESCOs udvidelse i 2010 blev Bansko-skisportsområdet imidlertid udelukket fra selve verdensarvsområdet.
Må man flyve med en drone i Bansko?
Bulgarien følger de almindelige EU-regler for droner. En registreret drone i den åbne kategori må derfor flyve over byen inden for disse grænser. Pirin Nationalpark er et beskyttet område med sine egne regler, så tjek dem, før du flyver mod bjergene. Folk i den gamle bydel er generelt nysgerrige, ikke fjendtlige.


