Kameler har vandret i ørkenen uden for Dubai længe før byens skyskrabere overhovedet eksisterede, og det er stadig en stor glæde at indfange denne ældgamle tilstedeværelse ved solnedgang.
Bag Dubais skyline af glas og stål er kamelen fortsat et af de mest varige symboler på Dubai og Den Arabiske Halvø generelt. Beduinerne, der traditionelt er ørkenboende hyrder, byggede hele deres livsform op omkring dette dyr. Hvis der blev født en kamel, fejrede beduinerne det, som om et barn var kommet til deres familie.
Og selvom en stor metropol voksede frem af ørkenen, forblev dette venskab intakt. Og dette foto er det perfekte vidnesbyrd. Mens den nedgående sol over den arabiske ørken slører detaljerne om kamelpasseren og hans kamel, skinner deres ømme forhold igennem, selv på afstand.
Er det let at fotografere den ægte beduin-livsstil i Dubai?
Det er et rimeligt spørgsmål, og et, man bør være ærlig om.
Beduinerne er traditionelt et nomadisk arabisk folk, der historisk set har været kendetegnet ved deres praksis med at drive kameler og geder gennem ørkener og tørre områder. I århundreder har kamelerne fungeret som transportmiddel, føde, mælk og materiale til telte og tøj – alt i ét.
I dag har mange beduiner slået sig ned i byerne og har moderne erhverv. Ægte nomadiske beduiner i traditionel forstand er stort set forsvundet fra Dubai-området. De fleste emiratiske familier med beduin-oprindelse bosatte sig for generationer siden, og i dag bor de i huse og har faste jobs.
Så, kameler: ja, de er meget nemme at fotografere. Der er lejre og kamelpassere overalt, og de er opstillet specielt med henblik på denne type fotografering. "Ægte" beduiner, der lever i ørkenen, er derimod… ikke så nemme at fotografere. Den livsstil har udviklet sig og tilpasset sig gennem årtier. Jeg skrev mere om beduinerne i dette indlæg om Qatar og kameler.
Så hvordan lykkedes det mig at fange denne beduin-scene i ørkenen?
Dette foto var en del af vores ekspedition med PhotoPills i Dubai, hvor vi blandt andet lærer deltagerne, hvordan man præcist forudsiger, hvor solen vil gå ned. Til dette lejede vi en kamelpassende og hans kamel som vores motiv.
Vores smukke model var, som I kan se, ikke ligefrem begejstret for at blive trukket væk fra flokken lige ved spisetid. Når vi placerede den, bestod tricket i at vinkle kamelen, så den altid vendte ryggen mod lejren. Ellers bliver den ved med at vende sig, da det eneste, den vil, er at komme tilbage til middagen!
Og så, da alt var klar, og vi vidste præcis, hvor solen gik ned, begyndte vi at eksperimentere med forskellige brændvidder. Nogle af deltagerne gik længere tilbage for at få hele scenen med, inklusive den åbne ørken, kamelen, kamelpasseren og den nedgående sol.
Selv stillede jeg mig lidt tættere på vores motiver for at indramme dem, mens de kiggede på hinanden med solen, der gik ned lige bag deres hoveder. En komposition, der for mig afspejlede det hellige bånd, som beduinerne har til deres kameler.











