England er den største af de fire nationer i Det Forenede Kongerige og rummer størstedelen af landets befolkning. Themsen løber mod øst gennem hovedstaden og ud i Nordsøen. Derfra kører hurtige tog til York, Bath og Manchester på cirka to timer, og Eurostar kører under Kanalen til Paris.

London
For en fotograf begynder England i hovedstaden. Alle mine billeder fra England stammer derfra og er taget på tre rejser mellem 2012 og 2017. Hver rejse havde sin egen tilgang, så hver især frembragte et anderledes billede af byen.
Den komplette London-guide gennemgår seværdighederne én for én. Denne guide følger derimod billederne: hvor de blev taget, på hvilket tidspunkt og hvorfor de fungerer. De fleste af dem har én regel til fælles. Før klokken syv om morgenen tilhører en by med ni millioner indbyggere dig.
Tower Bridge
Tower Bridge blev indviet i 1894 og er stadig den mest genkendelige bro over Themsen. En søndag i august 2017 befandt jeg mig på stien langs floden før solopgang. De sidste gæster fra lørdag aften var stadig på vej hjem. Imens ledte lamperne langs gelænderet blikket direkte mod broen, der glødede i den blå time, med tårnene spejlet i det spejlblanke vand.
Senere samme formiddag blev vejen spærret af på grund af et maratonløb. Vagter holdt folkemængden tilbage på fortovene. Efter et stykke tid vinkede en af dem mig ud på den tomme kørebanen. Resultatet er Tower Bridge helt uden trafik, med det nordlige tårn i det varme solskin mellem de to højtliggende gangbroer. Normalt findes den ramme ikke.
Også disse gangbroer har en fortid. I den victorianske tid tiltrak de lommetyve og prostituerede, og de blev lukket i 1910. De genåbnede i 1982 og udgør nu en del af Tower Bridge-udstillingen.

Shad Thames
Lige ved den sydlige ende af Tower Bridge løber Shad Thames mellem høje murstenslagerbygninger. I den victorianske tid var disse de største lagerbygninger i London. Her blev der losset te, kaffe og krydderier fra skibene. Senere flyttede handelen sig ned ad floden, og gaden gik i forfald, indtil den i 1980’erne blev omdannet til lejligheder.
Flere bygninger bærer stadig navnene på det, de engang opbevarede. Over hovedet krydser jernbroer, der engang blev brugt til at flytte varer mellem bygningerne. I den blå time farver væglamperne murstenene orange, mens himlen forbliver kølig. Så jeg fotograferede gangbroerne, der stak op langs hele gaden, med brostenene, der leder blikket mod forsvindingspunktet.

The Shard
The Shard blev færdigbygget i 2012 efter et design af Renzo Piano. Med sine 310 meter er det den højeste bygning i Storbritannien. Facaden består af omkring 11.000 glaspaneler. I dagslys fremstår glasset marineblåt.
Maratonløbet havde tømt gaderne i City den morgen. Vi gik gennem de øde gade-kløfter og drejede til venstre ved et vejkryds. Der stod den: The Shard, oplyst i gyldent lys af den tidlige sol, der ragede op fra en gammel brostensbelagt gade, der stadig lå i skygge. Kontrasten mellem den gade og tårnet udgør hele billedet.
Flere timer senere sad vi ved floden på St Paul’s Walk, under Millennium Bridge. Faktisk var turen begyndt kl. 3.30 om morgenen. Da solen kom frem over bygningerne, indrammede jeg The Shard under Millennium Bridges stålkonstruktion med en solstråle til venstre.

Millennium Bridge og St. Paul’s
Millennium Bridge blev indviet i juni 2000 og lukket to dage senere. Den første dag gik tusindvis af mennesker over den, og broen begyndte at svaje. Det fik folk til at tilpasse deres skridt til bevægelsen, hvilket gjorde det endnu værre. Ingeniørerne monterede dæmpere, og broen genåbnede i 2002. De lokale kalder den stadig for »Wobbly Bridge«.
Kl. 5:44 næste morgen stod jeg på det tomme brodæk med udsigt mod nord. Wrens katedral var stadig oplyst mod en blå himmel. Det gav mig udsigten til St. Paul’s for enden af Millennium Bridge, indrammet af de buede gelændere. Om dagen er den udsigt fyldt med mennesker.
Fjorten minutter senere vendte jeg mig mod øst. En rapper var i gang med at optage en musikvideo på samme bro, og floden var ved at blive orange. Der var ikke et eneste billede, der rummede både gløden og skyline. I stedet tog jeg overlappende billeder med 70 mm. År senere blev de til London ved solopgang som et panorama: City-tårnene til venstre, The Shard til højre.

Westminster og London Eye
London Eye blev bygget i anledning af årtusindskiftet og er 135 meter højt. Oprindeligt var det tænkt som en midlertidig attraktion. Men takket være dens succes er den stadig i drift.
I maj 2014 kom vi endelig til at køre efter at have stået i kø i to timer. En omgang tager cirka 30 minutter. Glasset i kabinen var ridset, så jeg sad tæt på det. Alligevel gav den klare eftermiddag mig udsigt over Westminster fra toppen af London Eye, med Parlamentet og floden nedenfor.
En time senere gik jeg ud på Golden Jubilee Bridges. Derfra kan man få både pariserhjulet og Big Ben med i samme billede. Det er London Eye og Westminster, der lyser varmt op på den anden side af floden. To år tidligere, på en kold rejse i januar, havde jeg fotograferet pariserhjulet og County Hall på en solrig vinterdag fra den modsatte bred.

The Mall og Buckingham Palace
Fra Admiralty Arch løber The Mall gennem St James’s Park til Buckingham Palace. Den benyttes ved statsbesøg og kongelige optog. På højtidelige dage er begge sider prydet med Union Jack-flag.
På de fleste fotos er paladset i centrum. Jeg satte vejen i forgrunden. Med en brændvidde på 190 mm en augustaften samlede det lange objektiv flagene, de sorte taxier og Victoria Memorial i The Mall, der fører til Buckingham Palace. Det er netop denne komprimering, der får billedet til at fremstå som et øjebliksbillede af England.

Greenwich
Greenwich ligger på den sydlige bred, nedstrøms fra byens centrum. Her finder man Det Kongelige Observatorium og nulmeridianen. Det Gamle Kongelige Søofficerskolen, tegnet af Christopher Wren, huser i dag en del af Greenwich Universitet.
I maj 2014 var planen at nyde udsigten fra Observatoriets bakke. Greenwich Park lukker imidlertid om aftenen, og vi fandt portene låst. I stedet gik vi ned ad bakken og gennem collegeområdet. Der indrammer de to kupler Canary Wharf-tårnene mellem sig. Vi vendte tilbage for at opleve eftergløden og nåede frem til Old Royal Naval College i skumringen, hvor søjlegangene var oplyst indefra.
Hele komplekset er opført på UNESCOs verdensarvsliste som Maritime Greenwich sammen med parken og observatoriet.

Canary Wharf og Docklands
Docklands var engang hjertet i Londons havn. Derefter gjorde containerfarten de gamle dokker overflødige, og de blev lukket mellem 1960’erne og 1980’erne. Siden da har Canary Wharf udviklet sig til Londons næststørste finanskvarter.
Fra flodbredden ved Greenwich tog jeg samme aften et HDR-panoramabillede bestående af 28 billeder: fire segmenter med hver syv eksponeringer. Resultatet er Docklands’ skyline på den anden side af Themsen, hvor tårnenes lys spejler sig i vandet.
Bagefter kørte den førerløse DLR os til Heron Quays. Daria fik først øje på den oplyste bro. Jeg tvivlede på, at vidvinklen kunne rumme tårnene, men det kunne den. Vi ventede derefter på, at broens lys skiftede til lyserødt – hendes valg. Det blev Canary Wharf om natten.

Fotografering i England
Alle billederne fra England her er taget efter samme metode. For det første tidspunktet: Den blå time og solopgangen giver tomme broer, tomme gader og oplyste vartegn. For det andet begivenheden: En spærret vej på maratondagen gav mig et billede af Tower Bridge, som man aldrig kan få med normal trafik.
For det tredje: objektivet. Et vidvinkelobjektiv klarer de trange Docklands og gyderne. Et teleobjektiv forvandler derimod The Mall til en mur af flag. Endelig: tålmodighed med filerne. Panoramaet af solopgangen ventede i otte år på at blive sat sammen, og det er nu et af de stærkeste billeder i serien.
Rene billeder kræver planlægning. Et vartegn uden mennesker og uden trafik findes kun på bestemte tidspunkter eller på bestemte dage. London belønner den fotograf, der står op kl. 3.30.
Hvornår skal man besøge England
Vejret i England skifter hurtigt, og der kan falde regn i alle måneder. Når det gælder fotografering, har sommeren dog en klar fordel. I juni og august går solen op før klokken seks, så byen er stadig tom i den gyldne time.
Foråret og det tidlige efterår byder på blødere lys og færre besøgende. Vinterdagene er korte, så den blå time indtræffer sent på eftermiddagen, hvilket gør det nemt at arbejde om natten. Mit billede af London Eye fra januar beviser, at der faktisk findes klare vinterdage.
At komme rundt i England
Londons undergrundsbane, busser og DLR accepterer alle kontaktløs betaling. De fleste seværdigheder i denne guide kan nås via en gåtur langs floden. Fra Tower Bridge til St. Paul’s tager det for eksempel cirka 30 minutter at gå langs Thames Path.
Uden for London strækker jernbanenettet sig ud fra hovedstadens hovedbanegårde. Eurostar afgår fra St Pancras og når Paris på cirka to og en halv time. Derfra følger Paris-guiden den samme fremgangsmåde med tidlige afgange. London mindede mig også om Berlin, min hjemby: flere byer, der er vokset sammen til én, hver med sit eget centrum.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår er det bedste tidspunkt at besøge England for at tage billeder?
Om sommeren, når gaderne er tomme i den gyldne time. I august går solen op omkring kl. 5.30, så seværdigheder som Tower Bridge og St. Paul’s er stille, inden folkemængderne ankommer. Om foråret og i det tidlige efterår er lyset blødere. Der kan falde regn hele året, så planlæg en eller to fleksible dage i forhold til vejrudsigten.
Hvor mange dage skal man bruge i London?
Tre dage er nok til at opleve de vigtigste seværdigheder i et fotografs tempo: Tower Bridge og Shad Thames, St. Paul’s og Millennium Bridge, Westminster og London Eye. På den fjerde dag kan du også nå Greenwich og Canary Wharf. Planlæg morgenen ved floden, hvor du kan nyde solopgangen, og brug derefter formiddagen på museer og udforskning.
Hvor er det bedste sted at se solopgangen i London?
Millennium Bridge. Mod nord er St. Paul’s Cathedral oplyst gennem den blå time. Mod øst stiger solen op bag Citys tårne med The Shard til højre. Før klokken seks en sommermorgen er broen næsten tom. Stien langs floden ved Tower Bridge kommer ind på en tæt andenplads.
Er London Eye et besøg værd for at tage billeder?
Ja, på en klar dag. En omgang tager cirka 30 minutter, hvilket giver god tid til at nyde udsigten over Westminster og Themsen. Book på forhånd, men vær alligevel forberedt på at stå i kø. Tag billeder med objektivet tæt på ruden for at undgå refleksioner, da ruderne i kabinen kan være ridsede.
Hvor kan man tage billeder af Canary Wharf?
Der er to klassiske steder. Fra flodbredden ved Greenwich spejler hele Docklands’ skyline sig i Themsen. Ved Heron Quays ligger den oplyste DLR-bro lige under tårnene. Begge steder er bedst ved den blå time og efter mørkets frembrud, når kontorerne er oplyst.
Hvordan kommer man rundt i England uden bil?
Med tog. Der kører tog fra London til York, Bath og Manchester på cirka to timer. I London kan man betale med kontaktløse kort i undergrundsbanen, på busser og med DLR. En tur langs Thames Path forbinder de fleste af de centrale seværdigheder. En bil giver kun mening i landlige områder som Lake District eller Cornwall.


