Takket være de tyske jernbaners “olympiske kampagne” var jeg i stand til at besøge mange tyske byer i februar. Hver gang de tyske OL-deltagere vandt en guldmedalje, fik jeg en gratis togtur på første klasse gennem Tyskland den næste dag. Nu er vejret jo ikke altid det bedste i februar, så jeg kiggede altid på vejrudsigten aftenen før. Da Tyskland vandt den første medalje, så vejrkortet ikke så godt ud. Men over Dresden skulle skyerne bryde op en gang imellem, så beslutningen blev taget.
Jeg ankom til Dresden ret tidligt, omkring frokosttid, men vejret var skuffende. Alt var gråt i gråt, og byen var derfor ikke særlig fotogen. Men altså, bare besøg Frauenkirche, lad tiden gå og vent på den blå time. Da det endelig var tid til den blå time, var jeg nødt til at løbe for at fange alle seværdighederne. Jeg fik en del sjove blikke, da jeg løb med mit stativ gennem byen, men pyt med det.
Billederne og motiverne var det hele værd. På vej tilbage fra Frauenkirche til operaen havde jeg allerede alt, hvad jeg ville have, på hukommelseskortet og kunne sætte farten ned – indtil jeg vendte om. Så så jeg Frauenkirchens kuppel skinne over Dresdens gyldne gyder. Så lige et sidste billede, inden jeg løber tilbage til togstationen…
