Så snart jeg trådte ind på højre side af portikken til Jomfru Marias Fødselskirke i Rila-klosteret, blev jeg betaget af de klare farver i vægfreskerne, især den smukke blå nuance. Men her føltes det anderledes. Da gik det op for mig, at malerierne her var lige så farverige, men havde en helt anden stemning.
I modsætning til loftmalerierne over indgangsdøren til Rila-klosteret fokuserede disse på historiens mørke side. Hver eneste centimeter af væggen skildrede, hvad der ville ske med en person, der begik en »ukristelig« handling. Billederne var så realistiske, at de næsten var skræmmende. Man kunne ikke tage øjnene fra dem.
Historien om vægmalerierne i Rila-klosteret
Munkene ved Rila-klosteret stod i 1840 over for et problem, som kristne har haft i lang tid: Hvordan fortæller man bibelhistorier til mennesker, der for det meste ikke kunne læse? De fandt trøst i kunsten, især i de farvestrålende og detaljerede freskomalerier, der forvandlede væggene i Jomfru Marias Fødselskirke til en visuel bibel.
Den religiøse kunst i mange europæiske kirker er rolig og perfekt, men freskomalerierne i Rila er chokerende dristige. Når de skildrer helvedesbilleder fyldt med djævle og torturerede sjæle, skyr de ikke væk fra at vise, hvor forfærdelig synden er. Billedkunsten havde til formål at belære og advare og give de troende, der stod foran dem, klare moralske lærestreger.
Hele den vestlige portik vidner om, at dette var målet. Fra gulvet til de høje lofter med kupler er væggene fyldt med scener, der både skildrer bibelske fortællinger og historier, der skal lære os en lektie.
Lyse farver og uendelige budskaber
En af de mest iøjnefaldende ting ved vægmalerierne i Rila-klosteret er, hvor klare de er. Restaureringen har bevaret maleriernes rene, klare farver. Nu er de lige så udtryksfulde, som de var for næsten 200 år siden. Den dybe, himmelske blå farve træder frem mod dæmonernes flammende røde og truende sorte nuancer på en måde, man ikke let glemmer.
