I februar måned besøgte vi Madrid og indså, at man i dette land kan nyde parker hele året rundt. En af de parker, vi gerne ville se, var Buen Retiro-parken; en af de største parker i Spaniens hovedstad.
“Jeg var bare nødt til at tage et billede af dette sted”
Bortset fra andre dage, mens vi boede i Madrid, var vejret bare perfekt. Det så ud til, at vi ikke var de eneste, der benyttede de solrige søndage til at gå en tur i parken. Da vi ankom, så det så fredeligt ud – folk sad i ølhaver og kiggede på de små både på søen i midten af parken, børn legede og venner snakkede – en perfekt idyl.
Parken var omfattende – vi gik rundt i mindst 3 timer. På et tidspunkt følte jeg, at dagen ville være spildt, hvis jeg ikke tog billeder. Mens jeg gik, søgte jeg efter en komposition, der kunne skildre parken på den bedste måde. Det var ikke svært at finde et interessant sted, og efter lidt vandring så vi en lille dam med Crystal Palace i baggrunden.
En lille historie om “Parque del Buen Retiro”
“Parque del Buen Retiro” blev anlagt i begyndelsen af det 15. århundrede og udvidet af kong Philip II i slutningen af dette århundrede. I 1630 blev der opført flere bygninger: “Casón del Buen Retiro” (brugt som balsal) og “Salón de Reinos” (Kongernes sal) dekoreret med malerier, for eksempel “Velázquez”. På dette tidspunkt blev den store dam “Estanque del Retiro” også bygget som kulisse for søslag.
Crystal Palace
På mit fotografi ser du “Palacio de Cristal” inspireret af Crystal Palace i London, Storbritannien. Den blev bygget sammen med den kunstige dam lidt senere end de andre elementer i parken, nemlig i 1887. Fra begyndelsen blev Crystal Palace brugt til at udstille blomsterarter fra Spanien.
Den dag, vi besøgte denne glaspavillon, var der ingen udstilling indenfor. Da vi trådte ind i denne bygning, hørte vi stemmer fra eksotiske fugle – en “høreudstilling af naturens stemmer!” Derefter gik vi langs paladset og lagde mærke til en lille dam fyldt med skildpadder, der løftede hovedet op af vandet for at fange lidt sol. Jeg var bare nødt til at tage et billede af dette sted – også selv om det kun var til vores hukommelse.
