Valfartskirken i Wies ligger ikke midt i en storby og er ikke ligefrem et oplagt udflugtsmål. Når man ankommer til stedet, får man endda fornemmelsen af at befinde sig midt på en mark. Alligevel strømmer utallige turister til stedet hvert år. Kirken er en sand perle inden for bayersk rokoko og er forbundet med en mystisk historie.
Den 14. juni 1738 bemærkede Maria Lori, der boede i landsbyen Wies, at træstatuen af den piskede Kristus græd blodtårer. Snart blev statuen et tilbedelsesmål, og pilgrimme fra Tyskland, Østrig, Bøhmen og Italien begyndte at strømme til Wies. For at kunne håndtere tilstrømningen af besøgende besluttede det lokale kloster og de nærliggende beboere at opføre et helligdom.
I 1983 blev valfartskirken i Wies optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Derfor ville Nico ikke gå glip af en tur til denne landsby. Da vi ankom til stedet, var himlen overskyet. Men da vi begyndte at lede efter et passende sted at tage et billede, skiftede vejret pludselig – næsten som ved et trylleslag.
