Verdensuret på Alexanderplatz i Berlin er for mig et af de smukkeste levn fra det tidligere DDR. Det symboliserer, hvor tæt verdens steder ligger på hinanden. Og hvis man tager et billede med lang eksponeringstid, får man en fornemmelse af, at det er muligt at rejse lidt gennem tid og rum.
Verdensuret blev opført i 1969 og er siden da blevet et klassisk mødested. Mine venner og jeg plejede ofte at "mødes ved Verdensuret", før vi tog ud for at få en drink. Det er jo på en måde logisk. Det er svært at overse, og det ligger på en stor åben plads, så selvom alle Berlins unge mødes der, finder man stadig hinanden.
Herfra har man også en fantastisk udsigt til TV-tårnet, men jeg valgte i stedet at tage et billede i den modsatte retning. Jeg elskede simpelthen dynamikken i den forbipasserende sporvogn sammen med parret, der tydeligvis også havde valgt Verdensuret som mødested.








