Regel nummer et, når det gælder Islands isgrotter: Man går aldrig alene. En certificeret guide viser vejen – punktum.
Vi var lige blevet færdige med at tage billeder inde i isgrotten under Vatnajökull under vores gletschertur på Island, og det føltes, som om vi havde været derinde i timevis. Tiden opfører sig altid underligt på sådanne steder – stilheden, det blå, den måde, lyset bryder sig om isen på, som om man befinder sig under vand. Da vi endelig trådte ud igen, ramte kulden os med en helt anden skarphed, næsten som en form for klarhed.
For at komme tilbage til udgangspunktet måtte vi bestige en lille, glat bakke. Guiderne havde allerede fastgjort sikkerhedsrebene – neonfarvede knuder, der lyste op mod den cyanfarvede is – men selv med stegjern føltes overfladen som poleret marmor.
Jeg holdt mig lidt tilbage og lod gruppen gå foran, så der blev plads i billedet. Da det blev min tur, nåede den forreste guide op på bakkekammen, standsede … og rørte sig ikke. Ingen instrukser. Ingen korte kommandoer. Bare en stille pause.
Gletsjeren syntes at ånde ud. Og himlen – efter en formiddag med stålgrå skyer – sendte et blødt orange bånd hen over dalen. Vores optagelser var færdige. I et øjeblik var hans eneste opgave at se.
Selvfølgelig måtte jeg bare tage billedet – bare ét til.
Rebene leder blikket ind, isen fanger det, og så ser man ham: guiden fra @GuidetoIceland, der står helt stille i et af Jordens mest storslåede landskaber.
Stilheden efter adrenalinkicket.
Det er det, jeg vil huske.
(Og endnu en gang: Gå aldrig, aldrig ind i en islandsk isgrotte uden en certificeret guide.)
Gletsjertur på Island – hvad gør den så speciel?
Ture ind i Vatnajökulls isgrotter er ikke bare »en dejlig oplevelse«. De er den eneste sikre måde at udforske et af verdens mest aktive gletschersystemer på.
Islands gletsjere er i konstant forandring; de smelter, bryder sammen og dannes på ny. En hule, der findes i dag, kan være væk i næste uge. Certificerede guider rekognoscerer, tester og sikrer ruterne hver morgen – noget, som ingen besøgende nogensinde kan vurdere på egen hånd.
For Max – fotografen, der tvivler på, om han er »god nok« – er dette netop den slags sted, der minder en om, at man ikke behøver at konkurrere med nogen. Landskabet fortæller historien for en. Din opgave er blot at være til stede.
Fotografens hjørne (kort og praktisk)
EXIF:
Nikon D850 • 15 mm • f/8 • 1/200 s • ISO 64
Hvorfor et 15 mm-objektiv?
Fordi der er trangt i isgrotterne. Denne brændvidde fremhæver rebene og isvæggene uden at forvrænge horisonten for meget.
Sådan eksponerede jeg billedet:
Himlen var lys, mens isen var mørk. Matrixmålingen havde en tendens til at undereksponere isen, så jeg indstillede +0,3 EV og reducerede derefter højlysene i efterbehandlingen. Ved at fotografere med ISO 64 bevarede jeg det maksimale dynamiske område.
Et tip til andre fotografer:
Hvis der er reb eller sikkerhedsudstyr i billedet, skal du ikke kæmpe imod dem – brug dem i stedet. De tilføjer en fornemmelse af størrelsesforhold, spænding og fortælling. Og frem for alt: Hold en lav og stabil kropsholdning. Isen er ubarmhjertig.
Vatnajökull: En gletscher, der præger en nation
Vatnajökull er ikke bare »en gletscher«. Det er Europas største iskappe, der dækker 8 % af Island. Under den ligger vulkaner, geotermiske systemer og landskaber, der forandrer sig hurtigere end noget andet sted på kontinentet.
Hvis du vil have en sjov fakta som baggrund: Island
vokser tilsyneladende med omkring 5 cm om året på grund af kontinentaldriften.
Se mine andre blogindlæg fra min uforglemmelige tur til Island:
Gletsjer på Island – En fornemmelse af størrelsesforhold i en frossen verden: Tur til Vatnajökull-gletsjeren











