Det sker meget sjældent, at noget fanger min opmærksomhed, især når det drejer sig om monumenter. Det var interessant at bemærke, at jeg i tilfældet med Frihedsstatuen i Nicosia var fuldstændig betaget. Vi var faktisk faldet over dette kunstværk, mens vi gik langs de venetianske mure. Uden at have læst om historien og krønikerne kunne vi straks gætte os til statuens betydning.
Den øverste del af ensemblet viste personificeringen af frihed. Den kvindelige statue ser billedligt talt ned på to EOKA-krigere, der åbner portene til et fængsel, som vist. Dette var i den periode, hvor græsk-cyprioter var låst inde af britiske herskere indtil 1973.
Jeg var dybt imponeret over, hvor detaljeret kropsholdningerne var udformet, og hvor meget lettelsen over uafhængigheden kom til udtryk i deres ansigter. I et øjebliks fordybelse kunne man næsten "indånde" atmosfæren af glæde og frihed.
