{"id":175102,"date":"2026-07-23T13:05:43","date_gmt":"2026-07-23T13:05:43","guid":{"rendered":"https:\/\/sumfinity.com\/?p=175102"},"modified":"2026-08-28T15:31:53","modified_gmt":"2026-08-28T15:31:53","slug":"dolomitterne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sumfinity.com\/da\/traveldolomitterne\/","title":{"rendered":"Dolomitterne"},"content":{"rendered":"

Dolomitterne er en bjergk\u00e6de i de norditalienske Alper, der str\u00e6kker sig over Sydtyrol, Trentino og Belluno, med 18 bjergtoppe, der rager over 3.000 meter. Den blege klippe, der giver bjergene deres farve og navn, opstod som en tropisk atol for omkring 230 millioner \u00e5r siden, og hele bjergk\u00e6den blev optaget p\u00e5 UNESCOs verdensarvsliste i 2009. De n\u00e6rmeste st\u00f8rre byer er Venedig og Innsbruck, som begge ligger cirka to timer fra bjergk\u00e6dens hjerte.<\/p>\n

\"Misurina<\/a>
Misurina \u2013 Civetta-bjerget og\u2026 en fodboldbane! | Dolomitterne, Italien<\/figcaption><\/figure>\n

Braies-s\u00f8en<\/h2>\n

Lago di Braies er sandsynligvis den mest kendte s\u00f8 i Dolomitterne, dannet der, hvor et jordskred d\u00e6mmede Braies-floden op. Om dagen myldrer folk langs bredden og st\u00e5r i k\u00f8 til de tr\u00e6rodeb\u00e5de. Kommer man om aftenen, er billedet det modsatte: B\u00e5dene ligger fort\u00f8jede i r\u00e6kker, og man kan sidde alene og betragte b\u00e5dehuset og det stille, smaragdgr\u00f8nne vand,<\/a> mens det sidste lys falder ned over klippev\u00e6ggen bagved.<\/p>\n

Legenderne her h\u00f8rer til som en del af landskabet. En af dem siger, at bjergene bag s\u00f8en ved fuldm\u00e5ne \u00e5bner en hemmelig port til underverdenen. P\u00e5 en tom aftenbred, hvor vandet spejler himlen perfekt, virker historien ikke s\u00e5 langt ude.<\/p>\n

\"Evening<\/a>
Braies-s\u00f8en | Dolomitterne, Italien<\/figcaption><\/figure>\n

Misurina<\/h2>\n

Misurina ligger i 1.754 meters h\u00f8jde, og luften er det f\u00f8rste, man l\u00e6gger m\u00e6rke til: Omr\u00e5det omkring s\u00f8en har traditionelt v\u00e6ret kendt for sine helbredende egenskaber mod luftvejssygdomme, og der findes stadig et behandlingscenter her den dag i dag. Det tog os lidt tid at v\u00e6nne os til at tr\u00e6kke vejret i den h\u00f8jde; udsigten gjorde det ikke lettere.<\/p>\n

If\u00f8lge legenden best\u00e5r s\u00f8en af t\u00e5rerne fra k\u00e6mpen Kong Sorapiss, der forvandlede sig selv til et bjerg for sin datter Misurinas skyld og gr\u00e6d, da hun faldt ud af hans h\u00e5nd. I stedet for k\u00e6mper fandt vi en s\u00f8<\/a>, der spejlede landsbyen og klipperne perfekt<\/a>. Hver eneste tur rundt i byen gav et nyt udsyn, fordi bjergene rager op p\u00e5 alle sider.<\/p>\n

\"Misurina<\/a>
Misurina-s\u00f8en | Dolomitterne, Italien<\/figcaption><\/figure>\n

En fodboldbane i 1.754 meters h\u00f8jde<\/h2>\n

Det billede fra Misurina, der har sat sig fast i min hukommelse, var ikke s\u00f8en. Da vi gik ud af byen mod lungeklinikken, forbi et lille kloster, kom vi til en \u00e5ben eng med to forvitrede m\u00e5lst\u00e6nger, der stod i gr\u00e6sset, og bag dem en lodret v\u00e6g af dolomitklippe, hvor skyerne str\u00f8mmede over dens skuldre.<\/p>\n

En fodboldbane ved foden af bjergene<\/a>, i en h\u00f8jde, hvor vi kunne m\u00e6rke den tynde luft bare ved at g\u00e5. At spille en hel kamp heroppe m\u00e5 v\u00e6re en helt s\u00e6rlig form for tr\u00e6ning; som man siger, styrker bev\u00e6gelse i disse h\u00f8jder kroppen. Jeg ville ikke have forestillet mig, at en s\u00e5 malerisk dalbund kunne bruges til noget s\u00e5 almindeligt, og det er netop derfor, billedet fungerer.<\/p>\n

Santa Maddalena og Odle-gruppen<\/h2>\n

Jeg havde l\u00e6nge \u00f8nsket at fotografere Santa Maddalena-kirken i Val di Funes med de takkede Odle-tinder i baggrunden, oplyst af solnedgangens varme lys. Den aften, hvor vi endelig besteg bakken oven for landsbyen, rullede der i stedet et tordenvejr ind. Vi blev, hvor vi var, mens stormens lys br\u00f8d frem over kirken og spirene<\/a>, og en solstr\u00e5le skar sig gennem de m\u00f8rke skyer og ramte klokket\u00e5rnet. S\u00e5 blev vi gennembl\u00f8dte; regnen i Dolomitterne er kraftig og giver ikke efter.<\/p>\n

N\u00e5r jeg ser p\u00e5 billedet nu, var det bedre, at dr\u00f8mmen om en solrig aften ikke gik i opfyldelse. I begyndelsen af juni havde vi landsbyen helt for os selv, p\u00e5 et sted, hvor jeg havde forventet at skulle dele pladsen med en r\u00e6kke stativer.<\/p>\n

\"Santa<\/a>
Santa Maddalena og Odle-bjerggruppen | Dolomitterne, Italien<\/figcaption><\/figure>\n

Vallandro-toppen<\/h2>\n

Det vidunderlige ved at k\u00f8re gennem Dolomitterne er, at ruten hele tiden overg\u00e5r selve destinationen. P\u00e5 vej mod Lago di Braies \u00e5bnede en dal sig til venstre for os: blomstrende enge, en grusvej, gamle tr\u00e6hytter og den n\u00f8gne pyramide af Picco di Vallandro<\/a>, der ragede op over engen<\/a>, kaldet D\u00fcrrenstein p\u00e5 den tyske side af kortet.<\/p>\n

Vi standsede, fulgte stien gennem engen og undrede os over de spredte hytter, der l\u00e5 for langt fra enhver skil\u00f8jpe til at tjene et s\u00e5dant form\u00e5l; sandsynligvis er det gamle h\u00f8stalde, af den slags, der pryder hver eneste brugseng i Sydtyrol. Dagens plan \u00e6ndrede sig i en halv time, og omvejen endte med at veje tungere end selve destinationen i det endelige valg.<\/p>\n

\"A<\/a>
Picco di Vallandro | Dolomitterne, Italien<\/figcaption><\/figure>\n

Antholzer-s\u00f8en<\/h2>\n

Antholzer See, den tredjest\u00f8rste s\u00f8 i Sydtyrol, ligger i 1.642 meters h\u00f8jde t\u00e6t p\u00e5 den \u00f8strigske gr\u00e6nse \u2013 en turkis overflade omgivet af skovkl\u00e6dte skr\u00e5ninger. If\u00f8lge legenden l\u00e5 der engang tre velst\u00e5ende g\u00e5rde her, hvis ejere afviste en tigger; hans forbandelse oversv\u00f8mmede markerne tre dage senere, og siden da har s\u00f8en d\u00e6kket dem.<\/p>\n

Vi ankom i regnvejr, hvilket afgjorde sp\u00f8rgsm\u00e5let om sv\u00f8mning og vandreture i ukendte bjerge. I stedet tog jeg fra en tr\u00e6udsigtsplatform et langtidseksponeret billede over det turkisbl\u00e5 vand<\/a>, mens skyerne str\u00f8g hen over bjergkammene. Turen rundt om s\u00f8en forblev p\u00e5 listen over ting, vi skal n\u00e5, hvilket er endnu en grund til, at Dolomitterne stadig st\u00e5r p\u00e5 alle de lister, vi f\u00f8rer.<\/p>\n

\"South<\/a>
Sydtyrol, Antholz-s\u00f8en i Dolomitterne i Italien om sommeren<\/figcaption><\/figure>\n

Hvorn\u00e5r skal man bes\u00f8ge Dolomitterne?<\/h2>\n

Begyndelsen af juni overraskede os: bjergomr\u00e5det var n\u00e6sten tomt, engene stod i fuldt blomsterpragt, og vejret skiftede hurtigt \u2013 fra sol til tordenvejr p\u00e5 under en time. Juli og august byder p\u00e5 stabile vandrestier og \u00e5rets st\u00f8rste tilstr\u00f8mning af turister, is\u00e6r ved Lago di Braies, hvor det er roligst tidligt om morgenen og om aftenen. Efter\u00e5ret farver l\u00e6rketr\u00e6erne gyldne; vinteren forvandler regionen til et skisportsomr\u00e5de.<\/p>\n

Uanset \u00e5rstiden skal du pakke til skiftende vejr. Vi blev gennembl\u00f8dte \u00e9n gang, m\u00e5tte afbryde en vandretur p\u00e5 grund af regn \u00e9n gang, og de to bedste billeder fra turen blev taget netop under disse forhold.<\/p>\n

Fotografering i Dolomitterne<\/h2>\n

Dolomitterne bel\u00f8nner t\u00e5lmodighed med vejret og viljen til at standse bilen. Stormen ved Santa Maddalena, den stille aften ved Braies, den tilf\u00e6ldigt opdagede eng neden for Picco di Vallandro: Intet af det var planlagt, og alt sammen overgik planerne. Hver eneste dal rummer en legende, og billedteksterne skriver sig selv.<\/p>\n

Verdensarvsudn\u00e6vnelsen fra 2009<\/a> omfatter ni bjergk\u00e6der, og selv en kort tur kommer uden besv\u00e6r forbi flere af dem; afstandene er korte, og passene mellem dem er en del af oplevelsen. Bjergk\u00e6den passer naturligt sammen med byerne nedenfor: vi k\u00f8rte op fra sletterne, der er beskrevet i den omfattende Verona-guide<\/a>, og lagunen fra Venedig-guiden<\/a> ligger to timer fra bjergtoppene, mens resten af Italien<\/a> breder sig ud mod syd for dem.<\/p>\n