{"id":174307,"date":"2026-07-22T14:01:57","date_gmt":"2026-07-22T14:01:57","guid":{"rendered":"https:\/\/sumfinity.com\/?p=174307"},"modified":"2026-08-20T13:40:46","modified_gmt":"2026-08-20T13:40:46","slug":"tjekkiet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sumfinity.com\/da\/traveltjekkiet\/","title":{"rendered":"Tjekkiet"},"content":{"rendered":"

Tjekkiet er et land uden kystlinje, der ligger i hjertet af Europa og gr\u00e6nser op til Tyskland<\/a>, \u00d8strig<\/a>, Polen<\/a> og Slovakiet, med de historiske regioner B\u00f8hmen mod vest og M\u00e6hren mod \u00f8st. Hovedstaden Prag, der ligger ved floden Vltava, rummer et af kontinentets st\u00f8rste intakte historiske bycentre. Uden for byen ligger kurbyerne i Vestb\u00f8hmen, sandstensomr\u00e5det B\u00f8hmisk Schweiz ved den tyske gr\u00e6nse samt den gamle s\u00f8lvby Kutn\u00e1 Hora en time mod \u00f8st.<\/p>\n

\"Prague<\/a>
Prag Slot og Karlsbroen om natten<\/figcaption><\/figure>\n

Prag<\/h2>\n

Prag er stedet, hvor min tjekkiske historie begynder. Jeg studerede der i et semester, m\u00f8dte Daria i byen, og \u00e5r senere blev vi gift i byens gamle bydel. Hver gang jeg vender tilbage, f\u00e5r jeg en ny komposition, eller et gammelt udsyn, der ser anderledes ud i et nyt lys, og det er derfor, hovedstaden fylder mere i mit arkiv end noget andet tjekkisk rejsem\u00e5l.<\/p>\n

Byen var s\u00e6de for de b\u00f8hmiske konger og residens for de hellige romerske kejsere, og den kom n\u00e6sten uskadt gennem Anden Verdenskrig. Resultatet er arkitektur fra alle epoker, der st\u00e5r skulder ved skulder \u2013 fra gotik over barok til jugendstil. Mit absolutte yndlingsbillede er det ovenst\u00e5ende: slottet og Karlsbroen set fra den anden side af Vltava<\/a>, hvor en stille zone i det ellers urolige vand fordobler hvert eneste lys. Daria bliver ved med at sige, at jeg skal finde noget nyt, men jeg bliver alligevel ved med at fotografere det samme sted; den aften, jeg tog dette billede, n\u00e5ede jeg frem med sporvognen med f\u00e5 minutter til overs, inden regnskyerne satte en stopper for skumringen. Jeg d\u00e6kker byen indg\u00e5ende i min komplette rejsevejledning til Prag<\/a>; det, der f\u00f8lger her, er de steder, jeg bliver ved med at vende tilbage til.<\/p>\n

Prag Slot og St. Vitus-katedralen<\/h2>\n

Prag-slottet blev grundlagt i det 9. \u00e5rhundrede og n\u00e6vnes ofte som verdens st\u00f8rste gamle slotskompleks. Min forbindelse til det g\u00e5r gennem min far: Han fotograferede udsigten fra slotsporten ned over byen<\/a> \u00e5rtier f\u00f8r jeg selv stod p\u00e5 samme sted f\u00f8r daggry for at tage min egen version af hans komposition.<\/p>\n

\"Cathedral<\/a>
Katedralen for de hellige Vitus, Wenceslas og Adalbert i Prags Hradcany-kvarter (Tjekkiet)<\/figcaption><\/figure>\n

Inden for komplekset troner Sankt Vitus-katedralen, den st\u00f8rste kirke i Tjekkiet og en bygning, der er s\u00e5 h\u00f8j, at det tog mig flere \u00e5r at vende tilbage med bedre f\u00e6rdigheder og udstyr for at kunne fotografere hele katedralen fra g\u00e5rdspladsen<\/a>. Den f\u00f8rste kirke p\u00e5 stedet blev opf\u00f8rt i 930. If\u00f8lge en beretning valgte hertug V\u00e1clav Sankt Vitus som skytshelgen, fordi navnet p\u00e5 tjekkisk, Svat\u00fd V\u00edt, l\u00f8d n\u00e6sten identisk med Svantevit, en hedensk guddom, som hans folk allerede tilbad. Slottet var ogs\u00e5 motivet for mit f\u00f8rste natbillede taget p\u00e5 et stativ<\/a>, som jeg tog den f\u00f8rste weekend, efter at jeg havde k\u00f8bt det.<\/p>\n

Karlsbroen<\/h2>\n

Opf\u00f8relsen af Karlsbroen begyndte i 1357 under Karl IV, og i \u00e5rhundreder udgjorde den den eneste faste forbindelse over Vltava-floden i Prag: 516 meter sten, der forbinder Den Gamle By med Mal\u00e1 Strana. Jeg krydser den ved hvert bes\u00f8g, helst ved daggry, n\u00e5r broen st\u00e5r tom under sine lamper,<\/a> og de 30 barokke statuer synes at vogte over overgangen helt alene. En s\u00f8ndag morgen fangede en statue de f\u00f8rste solstr\u00e5ler i fuldst\u00e6ndig stilhed<\/a>, mens slottet v\u00e5gnede op bag den. Den mest ber\u00f8mte af de tredive er Sankt Johannes af Nepomuk, der blev kastet ud fra denne bro i det 14. \u00e5rhundrede; det siges, at hvis man r\u00f8rer ved plaketten ved dens fod, er man garanteret at vende tilbage til Prag.<\/p>\n

\"The<\/a>
Karlsbroen | Prag, Tjekkiet<\/figcaption><\/figure>\n

Broen er et syn, der bel\u00f8nner ens indsats fra alle vinkler. Fra bredden i den gamle bydel leder dens buer blikket over floden mod Mal\u00e1 Strana<\/a> og slottet ovenfor. Om natten fotograferer jeg Gamlebybroens t\u00e5rn fra et sted ved flodbredden, som de fleste fotografer springer over,<\/a> n\u00e5r den bl\u00e5 time er forbi. Og selve t\u00e5rnet er \u00e5bent for bes\u00f8gende: Da der var for mange mennesker p\u00e5 broen nedenfor til, at jeg kunne arbejde, klatrede jeg op i t\u00e5rnet og fandt et \u00e5bent vindue<\/a>, der indrammede slottet ved solnedgang<\/a> \u2013 en komposition, jeg ikke kunne have planlagt.<\/p>\n

Den Gamle By-pladsen<\/h2>\n

Den Gamle Byplads er som regel fyldt med turister, der venter p\u00e5 det astronomiske ur \u2013 en mekanisme, der blev installeret i 1410 og ofte n\u00e6vnes som det \u00e6ldste astronomiske ur, der stadig er i drift. Stil v\u00e6kkeuret tidligt nok, og torvet viser et helt andet ansigt: Jeg fotograferede det gamle r\u00e5dhus kl. 4:24 om morgenen<\/a> med et 10 mm-objektiv, og der var ingen i billedet. Det billede betyder ekstra meget for mig, for et \u00e5r efter jeg tog det, gik Daria og jeg gennem netop disse d\u00f8re til vores bryllup.<\/p>\n

\"Sunrise<\/a>
Prags gamle r\u00e5dhus ved solopgang \u2013 et stille \u00f8jeblik, inden folkem\u00e6ngderne ankommer, og en bygning, der for altid er forbundet med min egen bryllupshistorie.<\/figcaption><\/figure>\n

T\u00e5rnet p\u00e5 netop denne bygning er det bedste udsigtspunkt p\u00e5 torvet. Fra toppen lyser Vor Frue foran T\u00fdn-kirken op i natten<\/a> \u2013 den gotiske basilika, hvis opf\u00f8relse strakte sig fra det 14. \u00e5rhundrede til begyndelsen af det 16. Galleriet er bl\u00e6sende og for smalt til et stativ, s\u00e5 jeg fastgjorde mit kamera til gel\u00e6nderet med et Gorillapod. Fra det samme t\u00e5rn i skumringen fulgte jeg tagryggene langs Den Kongelige Vej hen til en halvm\u00e5ne over Prag Slot<\/a> \u2013 den kroningsrute, som de b\u00f8hmiske konger vandrede ad fra Den Gamle By til Sankt Vitus-katedralen. Hele den gamle bydel har v\u00e6ret p\u00e5 UNESCOs verdensarvliste siden 1992.<\/p>\n

Mal\u00e1 Strana<\/h2>\n

N\u00e5r man krydser broen, kommer man ind i Mal\u00e1 Strana, den \u00bblille side af floden\u00ab. Omr\u00e5det blev grundlagt som en selvst\u00e6ndig by i 1257 af kong P\u0159emysl Ottokar II, og f\u00f8rst i 1784 blev det formelt indlemmet i Prag. Efter hussitterkrigene og gentagne brande var det et fattigt kvarter; det kongelige hofs ankomst omkring slottet tiltrak senere aristokrater og kunstnere, og deres paladser ligger stadig langs gaderne, hvoraf mange nu er ambassader.<\/p>\n

Det var Daria, der standsede mig i en af gaderne p\u00e5 vej til en fotosession ved slottet. Morgenlyset faldt p\u00e5 sgraffito-ornamentet p\u00e5 en bue<\/a>, der sp\u00e6nder over en brostensbelagt gyde<\/a>, mens en mintgr\u00f8n vintage-Beetle holdt parkeret for enden af gaden. Nogle gange er det et enkelt lille ornament, der b\u00e6rer hele billedet.<\/p>\n

Vinohrady og Letn\u00e1-parken<\/h2>\n

Kvartererne uden for det postkortagtige centrum fortjener deres egne aftener. Vi boede t\u00e6t p\u00e5 Ji\u0159\u00edho z Pod\u011bbrad-pladsen i Vinohrady \u2013 et kvarter, hvis navn betyder \u00bbvinmarker\u00ab \u2013 b\u00e5de f\u00f8r og efter vores bryllup, og to dage efter ceremonien fotograferede jeg Kirken for Vor Herres Allerhelligste Hjerte under nattehimlen<\/a>, Jo\u017ee Ple\u010dniks vartegn fra 1932, med \u017di\u017ekov-tv-t\u00e5rnet oplyst i de tjekkiske nationalfarver bagved.<\/p>\n

P\u00e5 den anden side af floden h\u00e6ver Letn\u00e1-parken sig over Vltava, hvor det enorme Stalin-monument engang stod; et k\u00e6mpe metronom har erstattet det. Fra trapperne der s\u00e5 vi en solnedgang, som jeg aldrig f\u00f8r eller siden har set i Prag, hvor hele r\u00e6kken af broer over Vltava blev lyser\u00f8de<\/a> under skyerne. Den gyldne by var den aften slet ikke gylden.<\/p>\n

Nationalparken B\u00f8hmisk Schweiz<\/h2>\n
\"Prav\u010dick\u00e1<\/a>
Prav\u010dick\u00e1-sandstensporten i Polabiske Bjerge | Tjekkiet<\/figcaption><\/figure>\n

I n\u00e6rheden af landsbyen H\u0159ensko ved den tyske gr\u00e6nse ligger Prav\u010dick\u00e1-porten, der er Europas st\u00f8rste naturlige sandstensbue med en bredde p\u00e5 26,5 meter ved foden og en h\u00f8jde p\u00e5 16 meter. Det har v\u00e6ret forbudt at klatre p\u00e5 den siden 1982 for at beskytte den eroderende sandsten, hvilket er grunden til, at scenen i Narnia-kr\u00f8nikerne, hvor b\u00f8rnene l\u00f8ber hen over den, blev f\u00e6rdiggjort i studiet. Daria og jeg vandrede hertil i det tidlige efter\u00e5r, da de f\u00f8rste tr\u00e6er skiftede farve, og buen ragede op over en farverig dal <\/a>med Elbe-sandstensbjergene, der strakte sig bagved.<\/p>\n

Ved siden af buen byggede prinserne af Clary-Aldringen \u00bbFalcon's Nest\u00ab, et jagthytte-hotel med en restaurant, der stadig er i drift. Fra klippeudh\u00e6nget over terrassen fylder jagthytten og de efter\u00e5rsfarvede klipper hele billedet<\/a>; at sidde der med en tjekkisk \u00f8l og nyde udsigten er en bel\u00f8nning i sig selv. Det samme sandstenslandskab forts\u00e6tter p\u00e5 den anden side af gr\u00e6nsen som S\u00e4chsische Schweiz, hvilket nemt kan kombineres med en fototur til Dresden<\/a>.<\/p>\n

Kutn\u00e1 Hora<\/h2>\n

I det 13. \u00e5rhundrede blev der fundet s\u00f8lv i n\u00e6rheden af Kutn\u00e1 Hora, og i de f\u00f8lgende tre hundrede \u00e5r konkurrerede byen med selve Prag om \u00f8konomisk og politisk indflydelse. Den vigtigste malm\u00e5re blev oversv\u00f8mmet i det 16. \u00e5rhundrede, og minerne blev endeligt nedlagt i det 18., men byens silhuet b\u00e6rer stadig pr\u00e6g af den tidligere storhed: set fra vinmarkernes terrasser rager St. Barbaras Kirkes teltformede spir op ved siden af det tidligere jesuitkollegium<\/a>; kirken er et gotisk mesterv\u00e6rk, der udelukkende blev finansieret med penge fra minedriften.<\/p>\n

Byens andet vartegn er Sedlec-benhuset, et kapel dekoreret med skeletterne fra mere end 40.000 mennesker. Jeg bes\u00f8gte det for over et \u00e5rti siden, og mindet om det rum giver mig stadig g\u00e5sehud. Kutn\u00e1 Hora ligger cirka en time \u00f8st for Prag og har v\u00e6ret p\u00e5 UNESCOs verdensarvsliste siden 1995.<\/p>\n

Karlovy Vary<\/h2>\n

Karlovy Vary er den st\u00f8rste af de tjekkiske kurbyer og har historisk set v\u00e6ret ber\u00f8mt for sine 13 varme kilder og omkring 300 mindre kilder; man kommer forbi dem n\u00e6sten overalt, n\u00e5r man g\u00e5r gennem byens centrum. Vandets helbredende virkning har v\u00e6ret kendt her l\u00e6nge f\u00f8r byen fik sit navn.<\/p>\n

\"Karlovy<\/a>
Karlovy Vary eller Carlsbad \u2013 Den ultimative tjekkiske kurby | Tjekkiet<\/figcaption><\/figure>\n

Vejret under vores bes\u00f8g var diset og langt fra ideelt til fotografering, s\u00e5 jeg valgte at udnytte det: I efterbehandlingen fremh\u00e6vede jeg de farver, der giver udsigten langs Tepl\u00e1-floden mod M\u00f8llekolonnaden<\/a> et bevidst retro-pr\u00e6g, mens kurhusene ligger t\u00e6t op ad den skovkl\u00e6dte skr\u00e5ning bagved. Sammen med Mari\u00e1nsk\u00e9 L\u00e1zn\u011b<\/a> og Franti\u0161kovy L\u00e1zn\u011b udg\u00f8r byen den gyldne treenighed blandt de vestb\u00f8hmiske kurbyer.<\/p>\n

Mari\u00e1nsk\u00e9 L\u00e1zn\u011b<\/h2>\n

Mari\u00e1nsk\u00e9 L\u00e1zn\u011b, p\u00e5 tysk Marienbad, kunne i sin storhedstid prale af en us\u00e6dvanlig g\u00e6steliste: Goethe, Chopin, Wagner, Edison, kong Edward VII og tsar Nikolaj II. Byens vartegn er Maxim Gorky-kolonnaden, en neobarok konstruktion af st\u00f8bejern, der blev opf\u00f8rt i 1888 og 1889. Jeg tog derhen med den hensigt at fotografere de symmetriske s\u00f8jler, og den lavtst\u00e5ende sol leverede det perfekte lys<\/a>: kolonnadens gyldne indre<\/a> stod tomt, mens jernkonstruktionen kastede lange skygger ned ad promenaden.<\/p>\n

\"Kolon\u00e1da<\/a>
Kolon\u00e1da Maxima Gork\u00e9ho | Mari\u00e1nsk\u00e9 L\u00e1zn\u011b, Tjekkiet<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 kiggede jeg op og brugte n\u00e6sten tredive minutter p\u00e5 at betragte freskomalerierne p\u00e5 kolonnadens loft<\/a> \u2013 cirkul\u00e6re paneler med figurer og sv\u00e6vende kugler, der fremst\u00e5r som en metafor for menneskets l\u00e6ngsel efter at flyve. Man skal altid kigge op i en bygning som ingen anden.<\/p>\n

Kilderne i Mari\u00e1nsk\u00e9 L\u00e1zn\u011b<\/h2>\n

Kilderne er grunden til, at byen eksisterer, og hver af dem har sit eget ry. Rudolf\u016fv Pramen, Rudolphs Kilde<\/a>, sprudler med vand med h\u00f8jt calciumindhold under en hvid, klassisk s\u00f8jlegang. Ambrose-kilden er omgivet af en endnu bedre legende: drikker man af den, vil man finde sin bedre halvdel inden for et \u00e5r. I samme m\u00e5ned, som Daria og jeg m\u00f8dtes, havde hun drukket af kildens vand.<\/p>\n

Kolonnaden skifter karakter, n\u00e5r m\u00f8rket falder p\u00e5. I den bl\u00e5 time f\u00e5r den oplyste facade karakter af en gammel spillekasse<\/a> mod den bl\u00e6kfarvede himmel, og p\u00e5 sommeraftener fremf\u00f8rer den syngende springvand ved siden af sine koreograferede forestillinger.<\/p>\n

Franti\u0161kovy L\u00e1zn\u011b, den tredje og mindste af de tre, er mit personlige territorium: min bedstemor blev f\u00f8dt i denne region og boede her indtil slutningen af Anden Verdenskrig, og det lokale k\u00f8kken smager stadig som de retter, hun lavede til mig. Vi vender tilbage med familien, som regel blot til frokost og en rolig spadseretur ned ad den gule<\/a>, neoklassicistiske boulevard<\/a>, hvor ingen har travlt, og hele dagen glider forbi, som om tiden er sat p\u00e5 slow motion.<\/p>\n

I 2021 blev alle tre kurbyer i Vestb\u00f8hmen optaget p\u00e5 UNESCOs verdensarvliste som en del af \u00bbEuropas store kurbyer\u00ab<\/a>, en tv\u00e6rnational udpegning, de deler med Baden-Baden, Vichy og Bath.<\/p>\n

Fotografering i Tjekkiet<\/h2>\n

Mine bedste billeder fra Tjekkiet blev taget, f\u00f8r de flestes v\u00e6kkeur ringede. Om sommeren begynder den bl\u00e5 time om morgenen omkring kl. 3, s\u00e5 jeg booker lejligheder t\u00e6t p\u00e5 motivet og planl\u00e6gger natten som et optagelsesprogram. Det g\u00e5r ikke altid efter planen: En morgen ankom jeg til hovedporten til Prag Slot kl. 03.30 og opdagede, at den var l\u00e5st. Jeg sprintede tilbage gennem Mal\u00e1 Strana og op igen gennem vinmarkerne og n\u00e5ede den anden side, lige som himlen over Vltava skiftede til en kraftig orange farve<\/a>. Da jeg vendte mig om, nikkede en vagt til mig, og slottsportene stod \u00e5bne.<\/p>\n

Den anden konstant er improviseret udstyr. T\u00e5rnens gallerier her er smalle, bl\u00e6sende og uegnede til stativer, s\u00e5 et Gorillapod, der er fastsp\u00e6ndt til et gel\u00e6nder, har v\u00e6ret med til at skabe flere af mine natbilleder fra Prag end Manfrotto nogensinde har gjort.<\/p>\n

Hvorn\u00e5r skal man bes\u00f8ge Tjekkiet?<\/h2>\n

Sommeren byder p\u00e5 lange aftener og de bl\u00e5 timer i begge ender af natten, men ogs\u00e5 fyldte broer og torve fra midt p\u00e5 formiddagen og frem; fotografierne af den tomme by er en disciplin, der ud\u00f8ves ved daggry. Efter\u00e5ret er s\u00e6sonen for B\u00f8hmisk Schweiz, n\u00e5r skovene omkring Prav\u010dick\u00e1-porten skifter farve, og stierne stadig er farbare. Kurbyerne er et bes\u00f8g v\u00e6rd i alle \u00e5rstider, og den lave vintersol gennem Gorky-kolonnaden er i sig selv et argument for de kolde m\u00e5neder.<\/p>\n

Byferierne koncentrerer sig omkring nyt\u00e5rsaften, hvor tusinder fylder flodbredderne. Jeg var ved at g\u00f8re mig klar ved Vltava en decemberdag, da fyrv\u00e6rkeriet begyndte tidligt, og jeg drejede kameraet rundt for at fange fyrv\u00e6rkeriet, der eksploderede over Rudolfinum<\/a>. Book langt i forvejen til den uge.<\/p>\n