{"id":161742,"date":"2026-05-06T16:29:03","date_gmt":"2026-05-06T16:29:03","guid":{"rendered":"https:\/\/sumfinity.com\/?p=161742"},"modified":"2026-05-12T20:30:42","modified_gmt":"2026-05-12T20:30:42","slug":"leipzig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sumfinity.com\/da\/travelleipzig\/","title":{"rendered":"Leipzig"},"content":{"rendered":"

Leipzig er den st\u00f8rste by i Sachsen og ligger ca. 190 kilometer sydvest for Berlin og 110 kilometer nordvest for Dresden<\/a>. Det historiske centrum er kompakt og afgr\u00e6nses af Markt i den ene ende og Hauptbahnhof i den anden, hvor Augustusplatz, Thomaskirche og Nikolaikirche alle ligger inden for 15 minutters gang fra hinanden. Byens identitet er pr\u00e6get af en lang tradition for messer, af Bachs virke i Thomaskirche fra 1723 til 1750 og af mandagsdemonstrationerne i 1989, der begyndte ved Nikolaikirche og bidrog til at bringe det \u00f8sttyske regime til fald.<\/p>\n

\"Dawn<\/a>
Det nye r\u00e5dhus i Leipzig, et vidunder af arkitektonisk sk\u00f8nhed, v\u00e5gner til live, n\u00e5r dagens f\u00f8rste str\u00e5ler maler det i fascinerende gyldne nuancer.<\/figcaption><\/figure>\n

Leipzigs nye r\u00e5dhus (Neues Rathaus)<\/h2>\n

Det nye r\u00e5dhus, lokalt kendt som Neues Rathaus<\/a>, er en af de bygninger, der ser tungere ud, end den burde, indtil lyset rammer den. Jeg rekognoscerede stedet aftenen f\u00f8r, mens jeg gik gennem gaderne fyldt med lokale og turister p\u00e5 jagt efter et motiv, jeg kunne vende tilbage til. S\u00e5 v\u00e5gnede jeg omkring 90 minutter f\u00f8r solopgang og gik tilbage til en by, der var faldet til ro.<\/p>\n

Da daggryet br\u00f8d frem, begyndte bygningen at lyse op i det f\u00f8rste sollys, og bybilledet skiftede for hvert minut i overgangen fra m\u00f8rke til lys. Det samme torv, der havde v\u00e6ret travlt aftenen f\u00f8r, var mit i en time. T\u00e5rnet, der er 114,8 meter h\u00f8jt, er det h\u00f8jeste r\u00e5dhust\u00e5rn i Tyskland<\/a>; det \u00e5bnede i 1905 og har fra starten budt p\u00e5 byens bedste udsigt.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen fotograferede jeg t\u00e5rnet igen fra hotelv\u00e6relset, denne gang med en telekonverter p\u00e5 70 til 200, hvilket forvandlede objektivet til et 140 til 400. Komprimeret gennem den br\u00e6ndvidde f\u00f8les t\u00e5rnet som et separat objekt, der sv\u00e6ver over tagene i stedet for at rejse sig fra dem.<\/p>\n

\"New<\/a>
Det nye r\u00e5dhust\u00e5rn i Leipzig: Tysklands st\u00f8rste r\u00e5dhust\u00e5rn er det centrale element i Leipzigs skyline.<\/figcaption><\/figure>\n

Markt og Leipzigs gamle r\u00e5dhus<\/h2>\n

Det gamle r\u00e5dhus<\/a> ligger p\u00e5 Markt og blev opf\u00f8rt i 1556. I dets 53 meter lange balsal har der v\u00e6ret afholdt patricierbryllupper, studenterballer og retsm\u00f8der, og i dag bruges det prim\u00e6rt til koncerter og kulturelle arrangementer. Jeg tog derhen den 29. december. Julemarkedet var netop lukket, og lastbiler var i gang med at afmontere boder overalt omkring mig.<\/p>\n

Jeg havde en formiddag til r\u00e5dighed. Jeg gik to gange rundt om bygningen p\u00e5 jagt efter motiver, der var rene nok til at fungere trods lastbilerne. Foran metrostationen "Markt" satte jeg kameraet lavt, ventede p\u00e5, at k\u00f8ret\u00f8jer og fodg\u00e6ngere passerede, og pr\u00f8vede igen, indtil jeg fik et billede, der holdt.<\/p>\n

\"Old<\/a>
Det gamle r\u00e5dhus i Leipzig sammen med indgangen til Untergrundmesshalle, der i dag er metrostationen "Markt"<\/figcaption><\/figure>\n

Et andet billede, hvor man kigger gennem buegangene uden mennesker i billedet, var det, jeg hele tiden vendte tilbage til. Det romerske tal MCMVII p\u00e5 buegangen st\u00e5r for 1907 og er knyttet til den renovering, hvor den porfyrbelagte buegang ud mod markedspladsen blev tilf\u00f8jet. Indgangen til metroen lige ved siden af bygningen b\u00e6rer stadig inskriptionen \u00bbUntergrundmesshalle\u00ab, en p\u00e5mindelse om, at dette sted engang husede verdens f\u00f8rste underjordiske messe.<\/p>\n

\"Photograph<\/a>
Det gamle r\u00e5dhus \u2013 et af de mest stemningsfulde historiske fotomotiver i Leipzig, indrammet af den tidlige morgens stilhed.<\/figcaption><\/figure>\n

M\u00e4dlerpassage og Auerbachs Keller<\/h2>\n

M\u00e4dlerpassage<\/a> er den mest udsmykkede af Leipzigs overd\u00e6kkede butiksgallerier, og i dens k\u00e6lder gemmer sig byens mest ber\u00f8mte restaurant. Vi ankom sultne, Daria slog op p\u00e5 Tripadvisor, og vi gik ned ad to trapper, flankeret af statuer i naturlig st\u00f8rrelse, ind i Auerbachs Keller. Restauranten har ligget p\u00e5 denne adresse siden 1525.<\/p>\n

Som studerende i 1760'erne drak Goethe her og lagde m\u00e6rke til malerier af Doktor Faustus p\u00e5 v\u00e6ggene. I hans Faust bliver Auerbachs Keller det eneste virkelige sted, der n\u00e6vnes i stykket, k\u00e6lderen hvor Mephistopheles<\/a> tapper vin direkte fra tr\u00e6et i et bord.<\/p>\n

Jeg kom tilbage tidligt n\u00e6ste morgen og valgte en komposition, hvor buerne i det gamle r\u00e5dhus indrammer indgangen til M\u00e4dlerpassage. For at fange den gyldne gl\u00f8d fra arkaden mod det k\u00f8ligere lys udenfor kombinerede jeg flere eksponeringer til et HDR-billede, noget jeg sj\u00e6ldent g\u00f8r i dag.<\/p>\n

\"M\u00e4dlerpassage<\/a>
Indgangen til den luksuri\u00f8se M\u00e4dlerpassage i Leipzig. Indenfor finder man den ber\u00f8mte restaurant "Auerbachs Keller", der inspirerede Goethe til at skrive Faust.<\/figcaption><\/figure>\n

St. Thomas-kirken (Thomaskirche)<\/h2>\n

I Thomaskirken arbejdede Johann Sebastian Bach som Thomaskantor fra 1723 indtil sin d\u00f8d i 1750, hvor han ledede drengekoret og komponerede st\u00f8rstedelen af sin kirkemusik til netop dette kirkehus. Bach er begravet inde i kirken foran alteret, og Thomanerchor synger stadig her regelm\u00e6ssigt.<\/p>\n

Selve kirken er \u00e6ldre end sin mest ber\u00f8mte beboer: en romansk grundmur fra det 12. \u00e5rhundrede, genopbygget i sen gotisk stil omkring 1496. P\u00e5 pladsen foran, Thomaskirchhof, st\u00e5r en bronzestatue af Bach af Carl Seffner fra 1908, og Bach-Archiv ligger p\u00e5 den anden side af pladsen i Bosehaus. For en fotograf er de klareste billeder normalt fra vestsiden ved daggry, hvor sideskibet og den stejle taglinje smelter sammen til en enkelt form.<\/p>\n

City-Hochhaus<\/h2>\n

City-Hochhaus er den h\u00f8jeste beboede bygning i Leipzig. Den blev opf\u00f8rt i 1972 som universitetets centrale t\u00e5rn og omdannet til et kontor- og erhvervscenter efter genforeningen. Det er silhuetten i midten af ethvert billede af Leipzigs skyline<\/a>, der kan genkendes p\u00e5 sin let buede profil, som nogle gange minder om en \u00e5ben bog. En udsigtsplatform p\u00e5 31. etage, cirka 120 meter over jorden, har udsigt ned over det nye r\u00e5dhus, Markt og den gr\u00f8nne ring omkring det historiske centrum.<\/p>\n

Til min egen natlige skyline brugte jeg den samme fremgangsm\u00e5de, som jeg benytter i enhver by med en god udsigtspunkt: at finde et hotelv\u00e6relse med den rette udsigt. I Leipzig var det Westin den 28. december. Jeg satte kameraet op og ventede p\u00e5 solnedgangen, mens jeg sad p\u00e5 sengen. S\u00e5 lagde jeg m\u00e6rke til, at de ikke t\u00e6ndte projekt\u00f8rerne p\u00e5 nogle af de ber\u00f8mte bygninger. Daria sagde det: energibesparelse, vinteren 2022, den tyske energikrise. S\u00e5 jeg rettede i stedet blikket mod gaderne med eksponeringer, der fangede bilerne, der sneg sig gennem centrum. Resultatet ligner guld, der str\u00f8mmer gennem Leipzig.<\/p>\n

\"Leipzig<\/a>
Leipzigs skyline om natten set fra The Westin Leipzig. Byens centrum havde en unik belysning i vinteren 2022.<\/figcaption><\/figure>\n

Leipzig Hovedbaneg\u00e5rd<\/h2>\n

Leipzigs hovedbaneg\u00e5rd<\/a> er m\u00e5lt p\u00e5 areal en af Europas st\u00f8rste jernbanestationer, med en lang klassisk facade og et shoppingcenter i to etager under perronerne. Til jul pynter man den op, og lige efter kl. 7 om morgenen var byen stadig stille nok til at arbejde.<\/p>\n

Jeg valgte at fotografere fra lav vinkel, fordi jeg altid har v\u00e6ret glad for brosten, og jeg \u00f8nskede, at vejen skulle lede blikket hen mod stationen. T\u00e6ttere p\u00e5 jorden f\u00f8ltes scenen mere inddragende, n\u00e6sten som om betragteren gik ind i billedet. Den kolde luft, julepynten og det varme lys fra gadelygterne smeltede sammen uden st\u00f8rre besv\u00e6r. Stationen har ligget p\u00e5 dette sted siden 1915, og facadens st\u00f8rrelse klarer stadig det meste af kompositionen for dig.<\/p>\n

\"Leipzig's<\/a>
Leipzigs hovedbaneg\u00e5rd ved juletid fotograferet lige efter kl. 7 om morgenen, indrammet af brosten og varmt festligt lys<\/figcaption><\/figure>\n

Karl-Heine-kanalen og Plagwitz<\/h2>\n

Vest for byens centrum l\u00f8ber Karl-Heine-kanalen gennem Plagwitz, det tidligere industriomr\u00e5de, der nu er blevet til Leipzigs mere rolige kreative kvarter. Kanalen er opkaldt efter Karl Heine, en industrimand og advokat fra det 19. \u00e5rhundrede, der opk\u00f8bte sumpet land vest for byen og omdannede det til et industriomr\u00e5de. Mellem 1856 og 1898 gravede han kanalen for at forbinde Plagwitz med floden Saale.<\/p>\n

Spinnerei, en gammel bomuldsspinderi, der er omdannet til et galleri-kompleks, ligger en kort g\u00e5tur fra kanalen og giver kvarteret dets nuv\u00e6rende ry. Til fotografering er kanalpromenaderne bedst i skumringen om sommeren, n\u00e5r broerne og de ombyggede pakhuse spejler sig klart i det stille vand, og cykeltrafikken aftager.<\/p>\n

Hvorn\u00e5r skal man bes\u00f8ge Leipzig<\/h2>\n

Sidst i december har det altid v\u00e6ret en god l\u00f8sning for mig. Mellem jul og nyt\u00e5rsaften t\u00f8mmes byen, det er nemt at booke hoteller med kort varsel, og kulden g\u00f8r gaderne stille nok til at tage billeder ved daggry. Ulempen er julemarkedet, som fylder Marktpladsen, indtil det lukker den 23. december, og dermed blokerer for de fleste oplagte motiver.<\/p>\n

For\u00e5ret, fra slutningen af april til juni, og det tidlige efter\u00e5r, i september og oktober, er mere behagelige, hvis du \u00f8nsker lange dage, fuld adgang til torvene og p\u00e5lideligt aftenlys. Juli og august er varme, men rolige, da mange beboere tager til de omkringliggende s\u00f8er. To dage d\u00e6kker det historiske centrum i et afslappet tempo; en tredje dag tilf\u00f8jer Plagwitz og kanalvandringerne.<\/p>\n

Mad og drikke i Leipzig<\/h2>\n

Den saksiske madkultur er som udgangspunkt baseret p\u00e5 k\u00f8d og kartofler, men der findes ogs\u00e5 et par lokale specialiteter, der er v\u00e6rd at pr\u00f8ve. \u00bbLeipziger Allerlei\u00ab er den ret, der oftest forbindes med byen \u2013 en gr\u00f8ntsagsgryde med \u00e6rter, guler\u00f8dder, asparges, k\u00e5lrabi og moreller, som undertiden serveres med krebshaler. \u00bbAuerbachs Keller\u00ab serverer stadig en klassisk version af retten sammen med mere solide hovedretter som \u00bbSauerbraten\u00ab og stegt svineskank.<\/p>\n

N\u00e5r det g\u00e6lder kaffe og kage, er Caf\u00e9 Kandler n\u00e6r Thomaskirche den traditionsrige turistklassiker, kendt for sin Leipziger Lerche (en m\u00f8rdejskage fyldt med marcipan og syltet\u00f8j, der oprindeligt var en erstatning for en rigtig l\u00e6rke-t\u00e6rte, der blev forbudt i det 19. \u00e5rhundrede). Uden for centrum ligger Plagwitz og gaderne omkring Karl-Heine-Kanal, hvor de fleste af de nyere caf\u00e9er og craft beer-barer ligger, med et langsommere tempo end p\u00e5 Markt.<\/p>\n