Qatar – landets historie, kultur og nutid

af Daria Trinkhaus

 

Qatar er i løbet af det seneste år blevet kendt, hovedsageligt fordi FIFA-verdensmesterskabet i 2022 afholdes der. Faktisk er Qatar det første muslimske land i verden, der er vært for verdensmesterskabet. Det, vi har bemærket i de seneste uger, er imidlertid den udbredte kritik af landet på trods af qatarernes enorme indsats for at klare denne ikke helt lette opgave. Denne tekst er derfor skrevet for at hylde indsatsen fra alle dem, der har bidraget til at gøre denne begivenhed mulig.

Kritikken af Qatar drejer sig hovedsageligt om de strenge love i samfundet samt de vanskelige arbejdsforhold for de indvandrere, der arbejdede på at opføre stadionerne og al den infrastruktur, der er nødvendig for FIFA-turneringen i 2022. Og hey! Jeg tror ikke, jeg ved alt. Og ja – Qatars kultur adskiller sig fra den "vestlige kultur" på nogle punkter. Og ja, gaderne vrimlede med mennesker, der arbejdede i sved for at opføre næsten alt. Men ved du hvad? De fleste af de mennesker, vi mødte i Doha, var glade for at have fået jobbet og foretrak Qatar frem for eksempelvis Dubai. Er jeg enig i alle Qatars regler? Selvfølgelig ikke, men jeg forstår også, hvorfor de findes.

 

Da vi besøgte dette land, fik vi et positivt indtryk, og faktum er, at vi blev taget rigtig godt imod af de »lokale«. Men først en kort forklaring: Da vi besøgte Qatar, indstillede vi os på, at vi var på besøg i nogens hjem, og at vi ville respektere de gældende regler og værterne selv.

Hold øjnene åbne for Qatar

Hovedtanken er at respektere forskelle og ikke forsøge at ændre nogen med magt. Mennesker ændrer sig af sig selv, og lande ændrer sig også sammen med deres kulturer. Hvis man påtvang alle mennesker og lande ét bestemt adfærdsmønster og én bestemt retning for forandring, ville vi leve i en utrolig kedelig verden.

 

Vi mener, at kritik eller konflikter nogle gange kan afhjælpes gennem viden og forståelse. Især sidstnævnte er en hjælp, når det gælder om at behandle hinanden med respekt. Derfor har denne artikel ligget mig på sinde i flere dage nu.

 

 

Landet Qatar – oprindelse

Indledningsvis vil dette være en meget kortfattet oversigt over Qatars historie. Selve historien er ikke entydig. Mange kilder fortæller den fra forskellige synsvinkler, og det er svært at fastlægge én version af historien. Vi må huske på, at qatarerne stammer fra beduinfamilier, som ofte ikke var bundet til ét sted. Beduinerne levede spredt rundt om den qatarske halvø i århundreder. Under sådanne forhold er det ikke let at have én fælles fortælling. Ikke desto mindre efterlader jeg links til tre af de vigtigere kilder til viden om Qatar: Visit Qatar-webstedet, Encyclopedia Britannica og selvfølgelig Wikipedia. Så hvis du ønsker at dykke dybere ned i emnet, ønsker jeg dig god læselyst!

 

Til dem, der endnu ikke har læst de tidligere artikler om Qatar på Sumfinity og lige er begyndt at sætte sig ind i landet, følger her en kort introduktion. Qatar er et land i Vestasien, der ligger på en lille halvø ved navn »Qatar« på den nordøstlige kyst af Den Arabiske Halvø. Landet grænser op til Saudi-Arabien mod syd, Irak mod nord og Den Persiske Golf mod øst. En stræde i Den Persiske Golf adskiller Qatar fra Bahrain.

 

Selvom det kan synes, som om Qatar er et relativt ungt land, går landets historie i virkeligheden langt tilbage i tiden. Qatar og dele af Saudi-Arabien var allerede beboet af mennesker for omkring 50.000 år siden. Dette bekræftes af arkæologiske udgravninger, der har afsløret talrige stenalderlejre og redskaber. Mesopotamien var den første civilisation, der var til stede i området i den neolitiske periode.

 

Områdets historie kan inddeles i tre forskellige perioder: den præislamiske periode (før år 700 e.Kr.), den islamiske periode (efter år 700 e.Kr.) og den moderne periode (efter år 1800).

 

Den præislamiske æra

 

Den første periode er allerede blevet nævnt: Menneskelig bosættelse i Qatar går 50.000 år tilbage. Den Qatarske Halvø var også vuggen for bronzealderkulturen, der dateres til omtrent mellem 3000 f.Kr. og 2200 f.Kr. I denne periode og frem til omkring 3000 f.Kr. var det et vigtigt handelscentrum, hvor varer blev byttet mod håndværksprodukter. Nogle af de vigtigste udgravninger fra denne tid findes i Al Khor-området.

 

I den tidlige bosættelsesperiode var halvøen centrum for flere forskellige imperier, herunder det seleukidiske, det parthiske og det sassanidiske.

 

 

Den islamiske periode

 

I år 628 e.Kr. konverterede Mundhir bin Sawa Al Tamimi, den kristne hersker over Al Hasa-regionen på den qatarske halvø, til islam. Med denne begivenhed begyndte islamiseringen af de lokale stammer.

 

Bortset fra nogle få overleveringer og levn ved vi dog kun lidt om denne periode i Qatars historie. Dette skyldes sandsynligvis, at kun få stammer beboede halvøen. Det vides dog, at området fra det 8. århundrede og frem blev et vigtigt centrum for perle- og kamelhandelen.

 

Et afgørende gennembrud for Den Arabiske Halvø fandt sted i middelalderen og senere i renæssancen i Europa. Og det skyldtes i høj grad de europæiske besøgendes ankomst.

I 1507 erobrede portugiserne seks kystbyer på Indiens vestkyst (herunder Kutch) og etablerede handelsruter til Malakka. De opførte forter i nærliggende områder som Diu (1531), Daman (1555), Agra (1556) og Bombay (1662). Det Britiske Ostindiske Kompagni fulgte trop og etablerede en handelsstation her i 1608. Begge nationer havde en betydelig indflydelse på Qatars økonomi og kultur.

I 1515 (921 AH) ledte Manuel I af Portugal en invasion af byer og landsbyer i Qatar med en styrke på 1.800 mand. De portugisiske styrker formåede at erobre hele den qatarske kyst, herunder landets hovedstad Doha. Portugiserne var dog ikke de eneste, der var fristet til at erobre Qatar. I det 16. århundrede var der betydelig rivalisering mellem portugiserne og osmannerne, med særlig interesse for Bahrain-regionen, som portugiserne besatte fra 1521 til 1602. Osmannerne generobrede området, men i sidste ende, i 1570'erne, fortrængte en sheik fra Banu Khalid-stammen dem fra Al Hasa.

 

Qatars moderne tid

 

Dette er dog ikke hele historien om de anspændte relationer mellem Qatar og Det Osmanniske Rige. Osmanniske tropper, der havde besat den nærliggende provins Al-Ḥasā i Saudi-Arabien, besatte Qatar i 1871. Qatar befriede sig først fra den osmanniske besættelse, efter at Saud-familien havde generobret Al-Ḥasā i 1913. På dette tidspunkt trådte Storbritannien ind på den historiske scene. I 1916 underskrev briterne en traktat med Qatars leder, der gav dem kontrol over landets udenrigspolitik til gengæld for britisk beskyttelse.

Men i 1971 opnåede Qatar uafhængighed fra briterne under sheik Khalifa bin Hamad bin Abdullah Al Thani og blev et autonomt emirat inden for den nyoprettede stat Qatar. I 1986 blev Qatar fuldt medlem af Den Arabiske Liga.

 

Styreform og befolkning i Qatar

I dag er Qatar en suveræn stat. Thani-familien har regeret Qatar, siden Mohammed bin Thani indgik en traktat med briterne, der anerkendte områdets selvstændige status. Qatar er et konstitutionelt monarki med emiren som statsoverhoved og regeringschef. Der blev afholdt en folkeafstemning i 2003, hvor 98 % af stemmerne godkendte forfatningen. Emiren udnævner premierministeren blandt medlemmerne af den regerende familie. Emiren, der har regeret siden 1995, er Hamad bin Khalifa Al Thani. Premierministeren er Abdullah bin Nasser bin Khalifa Al Thani.

 

Qatars befolkning blev anslået til 2.043.693 pr. 31. juli 2017 ifølge Census Department under Ministry of Development Planning and Statistics (MDPS). Interessant nok er kun 313.000 mennesker indfødte qatarere. Den resterende del af befolkningen i Qatar er kommet til området af økonomiske årsager.

 

Qatars økonomi

 

I 1961 sluttede Qatar sig sammen med De Forenede Arabiske Emirater og dannede Golfens Samarbejdsråd (GCC). I 2001 blev Qatar medlem af OPEC, Organisationen af Olieeksporterende Lande. Ifølge visse kilder eksporterer Qatar mere flydende naturgas end noget andet land.

Qatars økonomi er vokset hurtigt de seneste år, hovedsageligt takket være landets naturgasreserver, som tegner sig for omkring 80 % af eksportindtægterne. Landet har dog været i stand til at diversificere sig ind i andre brancher takket være udenlandske investeringer. Dette omfatter aktieposter i så kendte virksomheder som Volkswagen AG (OTC:VLKAY), HSBC Holdings PLC (LON:HSBA), Barclays PLC (LON:BARC), Credit Suisse Group AG (SIX:CSGN), Glencore International PLC (OTC:GLNCY) og Électricité de France SA (EPA:EDF). Qatars regerende familie er også en af de største grundejere i Storbritannien og har ydet betydelige bidrag til Empire State Building.

 

Magasinet Forbes kårede Qatar som det land i verden med det højeste BNP pr. indbygger, nemlig 129.000 dollar pr. person i 2013 (med en samlet befolkning på 23 millioner).

Derudover er Qatar af visse kilder blevet beskrevet som et af verdens rigeste lande målt pr. indbygger – landet råder over mere end 250 milliarder dollar i likvide midler, der kan investeres. Derudover indtog Qatar førstepladsen på Forbes' liste over milliardærer for 2018 (med 25 milliardærer).

 

Man kan fornemme landets velstand ved at kigge på detaljerne. Vidste du for eksempel, at vand, elektricitet og telefonsamtaler i Qatar er gratis for indfødte qatarere? Brændstof koster også næsten ingenting. Sammen med Nico gned vi os flere gange i øjnene, da vi så priserne på tankstationen. Der er dog også ulemper ved at bo i ørkenen. 90 % af fødevarerne importeres til Qatar fra andre lande, og derfor er de dyre. Og selvom regeringen arbejder på at etablere effektive landbrug, er opgaven hverken nem eller billig. Vi taler stadig om et land, der ligger i ørkenen.

 

Hvor kommer vandet i Qatar fra?

 

Det, der forbløffede os, er, hvordan Qatar skaffer sit vand – vi taler stadig om et land, der ligger midt i ørkenen (bogstaveligt talt). Det anslås, at Qatar kun modtager 82 mm nedbør om året. I gamle dage filtrerede beduinerne havvand eller vand fra brønde gennem et stykke stof. En yderst tidskrævende proces. Og en metode, der var til ringe nytte, hvis man tænker på opdræt af dyr og dyrkning af afgrøder til føde. Så i 1953 blev det første afsaltningsanlæg i Doha taget i brug. I starten blev vandet leveret med lastbil til hjemmene, indtil der blev bygget en professionel vandinfrastruktur.

I dag kommer 99 % af vandet i hjemmene fra afsaltning. Problemet med denne vandudvinding er, at den kræver meget energi. Men da Qatar ligger på gas- og oliereserver, er dette problem mindre et økonomisk problem end et økologisk problem. Det økologiske problem er relateret til dannelsen af saltopløsning efter afsaltning, hvilket forårsager alvorlige miljøproblemer. Hvordan løses disse udfordringer, især hvis Qatars befolkning vokser? Svaret er måske ikke let.

 

Beduinerne og deres kultur

 

Når man rejser i Qatar, er det vigtigt at sætte sig ind i dette utrolige lands historie og kultur. Beduinerne er de oprindelige indbyggere i Qatar og er kendt for deres gæstfrihed.

Deres gavmildhed er legendarisk: Man siger, at når man besøger Qatar som gæst, vil de tilbyde en alt, hvad de har – herunder mad og husly. Hvis din bil bryder sammen i vejkanten, skal du ikke bekymre dig; hvis en af beduinerne ser det, vil de helt sikkert komme og hjælpe dig med at reparere den, mens I udveksler historier over en kop te eller kaffe (eller begge dele).

 

Traditionelt var beduinerne nomadiske hyrder, der passede får, geder og kvæg. De handlede som regel med andre stammer om kød, mejeriprodukter og uld. Beduinerne boede i telte vævet af dyrehår. Disse telte kaldes bayt al sha'ar. For århundreder siden handlede beduinerne med kameler. De holdt dog også disse dyr til transport, mælk og undertiden kød.

 

En leder – sheiken – styrede beduinerne. Magten gik i arv fra far til søn. Kvinder og mænd i beduinfamilierne havde hver deres traditionelle rolle. Mændene tog sig af de større dyr, handelen og stammens forsvar. Desuden var disse mænd også jægere – de jagede dyr ved hjælp af tæmmede falker. Kvinderne tog sig af huset, madlavningen og opdragelsen af børnene. Derudover fremstillede de smukke tekstiler og syede tøj.

 

Beduinerne er også kendt for at være modige og eventyrlystne; gennem historien har de frygtløst kæmpet mod indtrængende og sat traditioner som gæstfrihed højere end alt andet – selv i tider, hvor det hverken var sikkert eller praktisk at gøre det.

 

Religionen i Qatar

Islam er den dominerende religion, og qatarerne er primært sunnimuslimer. Når du er i Qatar, vil du høre bønnerop fem gange om dagen. Hver gang vi hørte den gennemtrængende kaldende stemme fra de nærliggende moskéer, løb det os koldt ned ad ryggen. Der er noget så rørende og næsten ældgammelt ved denne sang, at det føles som om luften vibrerer af den. Qatariere beder ved daggry, middag, midt på eftermiddagen, solnedgang og om aftenen. Når de beder, vender de sig traditionelt mod Mekka (også kendt som Makkah) i Saudi-Arabien.

 

Nogle af jer har måske hørt om ramadanen. Under ramadanen (den niende måned i månekalenderen) faster muslimer hver dag fra solopgang til solnedgang. Dette betragtes som en vigtig tid til åndelig fordybelse, hvilket er med til at styrke de sociale bånd mellem de mennesker, der faster sammen. I denne periode spiser mange et stort måltid kaldet iftar (som betyder »at bryde fasten«) inden solnedgang. Efter solnedgang på Eid al-Fitr (slutningen af ramadanen) fejrer qatarerne ved familiesammenkomster, hvor de udveksler gaver med venner og naboer. Det er også almindeligt at ofre dyr, som traditionelt spises efter Eid al-Adha.

 

Klædekode i Qatar

 

Qatarerne er meget tilbageholdende, når det gælder påklædning. Officielt bærer mændene som regel lange hvide klæder, og kvinderne bærer sorte kjoler, der dækker deres kroppe og ansigter i det offentlige rum. Qatarerne elsker deres traditionelle påklædning, men de er også åbne over for forandringer og nye trends fra udlandet. Hvis de ikke befinder sig på offentlige steder, kan kvinder klæde sig moderne, dog med værdighed. Påklædningsreglerne for kvinder er konservative og beskedne, mens mænd forventes at bære lange bukser eller jeans med skjorter, der altid dækker skuldre og arme.

Nogle af de mest populære mærker i Qatar er Al-Zaytoon, Mango og Zara. Qatar er et lille land, så det er nemt at finde butikker i Doha, der sælger tøj fra hele verden. Indkøbscentrene i Doha adskiller sig ikke i udseende og butiksudbud fra andre vestlige stormagasiner. Desuden finder du endda det velkendte La Fayette-center der! Men hvis du vil købe traditionelt qatarisk tøj, finder du de bedste tilbud på Souq Waqif-markedet (efter anbefaling fra vores guide).

Hvis jeg skulle give et råd, ville det være at udvise moderation i jeres påklædning. Og ja – Nico elsker sine shorts, og jeg elsker mine sommerkjoler, men generelt var vi tilfredse med at bære tøj, der dækkede vores kroppe. For det første: Qatar er for det meste ørken, og en nøgen krop kan hurtigt blive forbrændt af den intense sol. For det andet (meget vigtigt) er det et tegn på respekt for værten at dække sine ædlere dele (;-)) på offentlige steder. Generelt er Qatar et meget, meget sikkert land, men at tiltrække opmærksomhed til sin påklædning kan være en ubehagelig oplevelse.

 

Mad i Qatar

 

Sidst, men ikke mindst! Det er nok min yndlingsdel af artiklen. Maden i Qatar er en vigtig del af kulturen, og det vil du straks lægge mærke til. Maden er meget krydret og smagsrig, hvilket gør den tiltrækkende for folk, der foretrækker deres mad lidt stærkere.

 

Et måltid i Qatar betragtes som et vigtigt øjeblik på dagen, især når man har gæster i hjemmet, eller når familien samles. Man bør helst ikke spise for hurtigt, for det vil efter qatarske normer blive opfattet som uhøfligt. De mest almindelige hovedretter omfatter ris med kylling eller lam, linser og kød med ris, dampet fisk (oftest havaborre), grillet fisk eller shish taouk (marineret kyllingekebab).

Spisesteder i Qatar

Det, vi også lagde mærke til i Doha og uden for den qatarske hovedstad, var det store udvalg af restauranter og mad. Da der bor så mange indvandrere i Qatar, afspejler restauranterne denne mangfoldighed. Under vores ophold i Qatar smagte vi på autentisk palæstinensisk mad, jemenitisk mad (hvor man spiser med hænderne, mens man sidder på gulvet), indisk mad (nok det bedste indiske måltid, vi nogensinde har fået), iransk mad og så videre. Antallet af restauranter og deres mangfoldighed er virkelig forbløffende. Og ud over de typiske kødretter kunne jeg altid finde nogle vegetariske retter (jeg vidste ikke engang, at der fandtes så mange slags hummus!). Konklusionen er, at vi sandsynligvis vil huske den kulinariske oplevelse i Qatar resten af vores liv.

Hvis du er i Doha, skal du helt sikkert besøge Souq Waqif. Det er her, qatarerne handler. Der finder du butikker med et utroligt udvalg af lokale slikvarer, dadler og krydderier. Efter at have handlet på dette traditionelle marked var vores kuffert pludselig fyldt med forskellige dadler og qatariske roser, som, når de tilsættes te, giver den en vidunderlig aroma.

 

Drikkevarer og alkohol i Qatar

 

De drikkevarer, der serveres til måltiderne, kan variere afhængigt af, hvor man spiser (f.eks. om det er fastfood eller en restaurant med betjening). Alkoholfri drikkevarer som Coca-Cola eller Fanta findes som regel på alle restauranter.

 

I Qatar drikker man ikke alkohol. For os var det ikke noget stort problem. Tværtimod var det virkelig forfriskende at se, hvordan folk fejrer fredagen, hvordan de kan danse og have det sjovt uden alkohol. Måske var det også derfor, jeg følte mig mere tryg på gaderne i Doha efter solnedgang end i mange europæiske byer. Om aftenen var byen fyldt med skarer af glade mennesker, og der var hverken aggressivitet eller uforskammet opførsel blandt dem.

 

Afslutning

 

At være i Qatar var som at besøge en helt anden verden. En verden, hvor landets kultur endnu ikke er blevet udvandet af den allestedsnærværende globalisering. De sociale principper og værdigrundlaget tager ikke kun udgangspunkt i den muslimske religion, men også i den århundredgamle, fascinerende beduintradition. Ja, nogle ting kan virke lidt anderledes end i den vestlige kultur, men hvis man accepterer dem, som de er, kan man virkelig føle sig hensat til et gammelt arabisk eventyr. Jeg hørte i en dokumentar fra Deutsche Welle, at et besøg i Souq Waqif er den oplevelse, der kommer tættest på at befinde sig i "1001 nats eventyr". Efter min mening er det at fordybe sig i hele den qatarske kultur som at opleve et spring fra virkeligheden i gamle arabiske eventyr og en futuristisk virkelighed på én gang. Vi har ikke haft denne slags oplevelse før vi besøgte Qatar.