Qatar – dets historie, kultur og nutid

af Daria Trinkhaus

 

Qatar er blevet berømt i løbet af det seneste år, primært på grund af FIFA 2022-spillet, der finder sted der. I virkeligheden er Qatar det første muslimske land i verden, der er vært for verdensmesterskaberne. Men det, vi har bemærket i de seneste uger, er den fremherskende kritik af landet på trods af qatarernes enorme indsats for at klare denne ikke lette opgave. Så denne tekst blev skrevet for at respektere indsatsen fra alle dem, der bidrog til at gøre denne begivenhed mulig.

Kritikken af Qatar går især på de strenge love i samfundet og de vanskelige arbejdsforhold for de immigranter, der har arbejdet med at bygge stadionerne og al den infrastruktur, der er nødvendig for FIFA 2022. Og hey! Jeg tror ikke, jeg ved alt. Og ja – Qatars kultur er forskellig fra “vestlig kultur” på nogle punkter. Og ja, gaderne vrimlede med mennesker, der arbejdede med sved på panden for at bygge næsten alt. Men ved du hvad? De fleste af dem, vi mødte i Doha, var glade for at have fået jobbet og foretrak Qatar frem for fx Dubai. Er jeg enig i alle Qatars regler? Selvfølgelig ikke, men jeg forstår også, hvorfor de findes.

 

Da vi besøgte dette land, fik vi et positivt indtryk – vi blev taget godt imod af de “lokale”. Men først en kort forklaring: Da vi besøgte Qatar, tog vi mentaliteten til os, at vi besøgte nogens hjem og ville respektere reglerne der og værterne selv.

Vær åben over for Qatar

Hovedideen er at respektere forskelle og ikke forsøge at ændre nogen med magt. Mennesker ændrer sig personligt, og lande og deres kulturer ændrer sig også. Hvis alle mennesker og lande blev påtvunget et bestemt opførselsmønster og en bestemt retning for forandring, ville vi leve i en kedelig verden.

 

Vi tror på, at kritik eller konflikter nogle gange kan afhjælpes med viden og forståelse. Det sidste hjælper, især når det gælder om at behandle hinanden med respekt. Det er derfor, jeg har tænkt på denne artikel i flere dage nu.

 

 

Landet Qatar – oprindelse

Kun til at begynde med – dette vil være et meget kort resumé af Qatars historie. Selve historien er ikke klar. Mange kilder fortæller den fra forskellige synsvinkler, og det er svært at finde frem til én version af historien. Vi må huske på, at qatarerne nedstammer fra beduinfamilier, som ofte ikke var bundet til ét sted. Beduinerne levede spredt rundt omkring på Qatars halvø i århundreder. Under sådanne forhold er det ikke let at have en fælles fortælling. Ikke desto mindre efterlader jeg links til tre af de vigtigste kilder til viden om Qatar: Visit Qatars hjemmeside, Encyclopedia Britannica og, selvfølgelig, Wikipedia. Så hvis du har lyst til at dykke dybere ned i emnet, ønsker jeg dig god læselyst!

 

For dem, der endnu ikke har læst de tidligere artikler om Qatar på Sumfinity og er i begyndelsen af at få viden om landet, er her en kort introduktion. Qatar er et land i Vestasien, der ligger på en lille halvø ved navn “Qatar” på den nordøstlige kyst af Den Arabiske Halvø. Landet grænser op til Saudi-Arabien mod syd, Irak mod nord og Den Persiske Golf mod øst. Et stræde i Den Persiske Golf adskiller Qatar fra Bahrain.

 

Selvom det ser ud til, at Qatar er relativt ungt, går landets historie i virkeligheden helt tilbage til oldtiden. Qatar og dele af Saudi-Arabien blev allerede beboet af mennesker for omkring 50.000 år siden. Dette bekræftes af arkæologiske udgravninger – talrige stenalderlejre og -redskaber. Mesopotamien var den første civilisation, der var til stede i området i den neolitiske periode.

 

Områdets historie kan inddeles i tre forskellige epoker: den præislamiske æra (før 700 e.Kr.), den islamiske æra (efter 700 e.Kr.) og den moderne æra (efter 1800).

 

Før-islamisk æra

 

Den første æra er allerede blevet nævnt: menneskets besættelse af Qatar går 50.000 år tilbage. Qatar-halvøen var også vugge for bronzealderkulturen, der groft sagt stammer fra årene 3000 f.Kr. til 2200 f.Kr. I denne periode og frem til ca. 3000 f.Kr. var det et vigtigt handelscentrum, hvor varer blev udvekslet mod håndværk. Nogle af de vigtigste udgravninger fra denne tid findes i Al Khor-området.

 

I den tidlige bosættelsesperiode var halvøen centrum for flere forskellige imperier, herunder Seleukiderne, Partherne og Sassaniderne.

 

 

Islamisk periode

 

I 628 e.Kr. Mundhir bin Sawa Al Tamimi, den kristne hersker over Al Hasa-regionen på Qatari-halvøen, omfavnede islam. Med denne begivenhed begyndte islamiseringen af de lokale stammer.

 

Men bortset fra nogle få transmissioner og relikvier ved vi ikke meget om denne periode af Qatars udvikling. Det skyldes sandsynligvis, at der kun boede nogle få stammer på halvøen. Man ved dog, at området fra det 8. århundrede og frem blev et vigtigt center for perle- og kamelhandel.

 

Et stort gennembrud for Qatar-halvøen kom i middelalderen og senere i renæssancen i Europa. Og det skyldtes i høj grad ankomsten af europæiske besøgende.

I 1507 fik portugiserne kontrol over seks kystbyer på Indiens vestkyst (inklusive Kutch) og etablerede handelsruter med Malacca. De byggede forter på nærliggende steder som Diu (1531), Daman (1555), Agra (1556) og Bombay (1662). Det britiske East India Company fulgte trop og etablerede en handelsstation her i 1608. Begge nationer havde en betydelig indflydelse på Qatars økonomi og kultur.

I 1515 (921 AH) ledte Manuel I af Portugal en invasion af qatarske byer og landsbyer med en styrke på 1.800 mand. De portugisiske styrker var i stand til at indtage hele Qatars kyst, inklusive landets hovedstad Doha. Portugiserne var dog ikke de eneste, der var fristet til at erobre Qatar. I det 16. århundrede var der en betydelig rivalisering mellem portugiserne og osmannerne, med en særlig interesse i Bahrain-regionen, som portugiserne besatte fra 1521-1602. Osmannerne generobrede området, men til sidst, i 1570’erne, skubbede en sheik fra Banu Khalid-stammen dem ud af Al Hasa.

 

Qatars moderne æra

 

Dette er dog ikke hele historien om det anspændte forhold mellem Qatar og Osmannerriget. Osmanniske tropper, som besatte den nærliggende provins Al-Ḥasā i Saudi-Arabien, besatte Qatar i 1871. Qatar frigjorde sig først fra den osmanniske besættelse efter saudiernes generobring af Al-Ḥasā i 1913. På dette tidspunkt trådte Storbritannien ind på historiens scene. I 1916 underskrev briterne en traktat med Qatars leder, som gav dem kontrol over landets udenrigspolitik til gengæld for britisk beskyttelse.

Men i 1971 blev Qatar uafhængigt af briterne under Sheikh Khalifa bin Hamad bin Abdullah Al Thani og blev et autonomt emirat i den nyudråbte stat Qatar. I 1986 blev Qatar fuldgyldigt medlem af Den Arabiske Liga.

 

Styret og befolkningen i Qatar

I dag er Qatar en suveræn stat. Thani-familien har regeret Qatar, siden Mohammed bin Thani underskrev en traktat med briterne, som anerkendte områdets separate status. Qatar er et konstitutionelt monarki med emiren som stats- og regeringsoverhoved. Der blev afholdt en folkeafstemning i 2003, hvor 98% af stemmerne godkendte forfatningen. Emiren udnævner premierministeren fra den herskende familie. Emiren, som har regeret siden 1995, er Hamad bin Khalifa Al Thani. Premierministeren er Abdullah bin Nasser bin Khalifa Al Thani.

 

Qatars befolkning blev anslået til 2.043.693 pr. 31. juli 2017, ifølge Census Department i Ministry of Development Planning and Statistics (MDPS). Det er interessant, at kun 313.000 mennesker er oprindelige qatarere. Den resterende befolkning i Qatar kom til området af økonomiske årsager.

 

Qatars økonomi

 

I 1961 sluttede Qatar sig til De Forenede Arabiske Emirater for at danne Golfens Samarbejdsråd (GCC). I 2001 sluttede Qatar sig til de andre medlemmer af OPEC, Organisationen af Olieeksporterende Lande. Ifølge nogle kilder er Qatar det land, der eksporterer mest flydende naturgas sammenlignet med andre lande.

Qatars økonomi er vokset hurtigt i de senere år, primært takket være landets naturgasreserver, som står for omkring 80 % af eksportindtægterne. Men landet har været i stand til at sprede sig til andre industrier takket være sine udenlandske investeringer. Dette inkluderer andele i så velkendte virksomheder som Volkswagen AG (OTC:VLKAY), HSBC Holdings PLC (LON:HSBA), Barclays PLC (LON:BARC), Credit Suisse Group AG (SIX:CSGN), Glencore International PLC (OTC:GLNCY) og Électricité de France SA (EPA:EDF). Qatars herskende familie er også en af de største jordejere i Storbritannien og har betydelige bidrag til Empire State Building.

 

Forbes Magazine vurderede Qatar som landet med det højeste BNP per indbygger i hele verden på 129.000 dollars per person i 2013 (23 milliarder dollars i samlet befolkning).

Derudover er Qatar af nogle kilder blevet beskrevet som et af verdens rigeste lande pr. indbygger – det har mere end 250 milliarder dollars i likvide midler til rådighed til investering. Derudover lå Qatar på førstepladsen på Forbs’ liste over milliardærer i 2018 (med 25 milliardærer).

 

Man kan fornemme landets velstand ved at se på detaljerne. Vidste du for eksempel, at vand, elektricitet og telefonopkald i Qatar er gratis for de oprindelige qatarere? Brændstof koster også næsten en krone. Sammen med Nico gned vi øjnene flere gange og kiggede på priserne på tankstationen. Men der er også ulemper ved at bo i ørkenen. 90% af fødevarerne importeres til Qatar fra andre lande, og derfor er de dyre. Og selvom regeringen arbejder på at etablere effektive landbrug, er opgaven hverken nem eller billig. Vi taler stadig om et land, der ligger i ørkenen.

 

Hvor kommer vandet i Qatar fra?

 

Det, der forbløffede os, var, hvordan Qatar får sit vand – vi taler stadig om et land, der ligger i ørkenen (bogstaveligt talt). Det anslås, at Qatar kun modtager 82 mm vand om året. I gamle dage filtrerede beduinerne havvand eller vand fra brønde gennem et stykke stof. En ekstremt tidskrævende proces. Og en metode, der ikke er til megen nytte, hvis man tænker på at opdrætte dyr og dyrke produkter til fødevarer. Så i 1953 blev det første afsaltningsanlæg i Doha sat i drift. I starten blev vandet leveret med lastbiler til hjemmene, indtil der blev bygget en professionel vandinfrastruktur.

I dag kommer 99% af vandet i hjemmene fra afstalinisering. Problemet med denne vandudvinding er, at den kræver en masse energi. Men fordi Qatar ligger på gas- og olieforekomster, er dette problem mindre et økonomisk end et økologisk problem. Det økologiske problem er relateret til dannelsen af saltvandsopløsning efter afsaltning, som forårsager alvorlige miljøproblemer. Hvordan løser man disse udfordringer, især hvis Qatars befolkning vokser? Svaret er måske ikke så let.

 

Beduiner og deres kultur

 

Når man rejser i Qatar, er det vigtigt at lære om historien og kulturen i dette utrolige land. Beduinerne er de oprindelige indbyggere i Qatar og er kendt for deres gæstfrihed.

Deres generøsitet er legendarisk: Det siges, at når du besøger Qatar som gæst, vil de tilbyde dig alt, hvad de har – inklusive mad og husly. Hvis din bil bryder sammen i vejkanten, skal du ikke bekymre dig, for hvis en af beduinerne ser den, vil de helt sikkert komme og hjælpe dig med at reparere den, mens de deler historier over en kop te eller kaffe (eller begge dele).

 

Traditionelt var beduiner nomadiske hyrder af får, geder og kvæg. De handlede normalt med andre stammer om kød, mejeriprodukter og uld. Beduinerne boede i telte vævet af dyrehår. Disse telte kaldes bayt al sha’ar. For århundreder siden handlede beduinerne med kameler. Men de holdt også disse dyr til transport, mælk og nogle gange kød.

 

En leder – sheiken – styrede beduinerne. Magten gik i arv fra far til søn. Kvinder og mænd i beduinske husholdninger blev tildelt traditionelle roller. Mændene tog sig af de større dyr, handel og forsvar af stammen. Derudover var disse mænd også jægere – de jagede dyr ved hjælp af tamme falke. Kvinderne tog sig af huset, madlavning og børneopdragelse. Derudover lavede de smukke tekstiler og syede tøj.

 

Beduinerne har også ry for at være modige og eventyrlystne; gennem historien har de kæmpet frygtløst mod angribere og respekteret traditioner som gæstfrihed frem for alt andet – selv på tidspunkter, hvor det ikke var sikkert eller praktisk at gøre det.

 

Qatars religion

Islam er den dominerende religion, og qatarerne er primært sunnimuslimer. Mens du er i Qatar, vil du høre bønnesang fem gange om dagen. Hver gang vi hørte den gennemtrængende kaldende stemme fra de nærliggende moskeer, løb det os koldt ned ad ryggen. Der er noget så bevægende og næsten ældgammelt over denne sang, at det føles, som om luften vibrerer af den. Qatarer beder ved daggry, middag, eftermiddag, solnedgang og om aftenen. Når de beder, vender de sig traditionelt mod Mekka (også kendt som Makkah) i Saudi-Arabien.

 

Nogle af jer har måske hørt om ramadanen. Under ramadanen (den niende måned i måneåret) faster muslimer dagligt fra solopgang til solnedgang. Det anses for at være en afgørende tid for åndelig refleksion, som er med til at styrke de sociale bånd mellem mennesker, der faster sammen. I denne periode spiser mange mennesker et stort måltid kaldet Iftar (som betyder at bryde fasten) før solnedgang. Efter solnedgang på Eid al-Fitr (afslutningen på ramadanen) fejrer qatarerne det ved familiesammenkomster, hvor de udveksler gaver med venner og naboer. Det er også almindeligt at ofre dyr, som traditionelt spises efter Eid al-Adha.

 

Dresscode i Qatar

 

Qatarer er meget beskedne, når det gælder påklædning. Officielt bærer mænd normalt lange hvide klæder, og kvinder bærer sorte kjoler, der skjuler deres kroppe og ansigter i offentligheden. Qatarer elsker deres traditionelle påklædning, men de er også åbne over for forandringer og nye trends fra udlandet. Hvis de ikke er på offentlige steder, kan kvinder klæde sig moderne, men med værdighed. Dresscoden for kvinder er konservativ og beskeden, mens mænd forventes at bære lange bukser eller jeans med skjorter, der altid dækker skuldre og arme.

Nogle af de mest populære mærker i Qatar er Al-Zaytoon, Mango og Zara. Qatar er et lille land, så det er nemt at finde butikker i Doha, der sælger tøj fra hele verden. Indkøbscentrene i Doha adskiller sig ikke i udseende og butikstype fra andre vestlige stormagasiner. Desuden finder du også det kendte La Fayette-galleri her! Men hvis du vil købe traditionelt Qatari-tøj, vil det bedste tilbud vente på dig på Souq Waqif-markedet (efter anbefaling fra vores guide).

Hvis jeg kunne råde til noget, ville det være at udvise mådehold i din egen påklædning. Og ja – Nico elsker sine shorts, og jeg elsker mine sommerkjoler, men generelt var vi tilfredse med at have tøj på, der dækkede vores kroppe. For det første: Qatar er for det meste ørken, og en nøgen krop kan hurtigt blive forbrændt af den intense sol. For det andet (meget vigtigt) er det et tegn på respekt for værten at tildække sine ting (;-)) på offentlige steder. Overordnet set er Qatar et meget, meget sikkert land, men det kan være en ubehagelig oplevelse at få opmærksomhed på sin påklædning.

 

Mad i Qatar

 

Sidst, men ikke mindst! Det er nok min yndlingsdel af artiklen. Mad i Qatar er en stor del af kulturen, og det vil du bemærke med det samme. Maden er meget krydret og har en masse smag, hvilket gør den tiltalende for folk, der kan lide deres mad lidt skarpere.

 

Et måltid i Qatar betragtes som et vigtigt øjeblik på dagen, især når du har gæster i dit hjem, eller når familiemedlemmer samles. Det er bedst ikke at skynde sig gennem måltidet, for hvis du gør det, vil det blive betragtet som uhøfligt efter qatarske standarder. De mest almindelige hovedretter er ris med kylling eller lam, linser og kød med ris, dampet fisk (som regel aborre), grillet fisk eller shish taouk (marineret kebab med kylling).

Spisning i Qatar

Det, vi også lagde mærke til i Doha og uden for Qatars hovedstad, var det store udvalg af restauranter og mad. Fordi Qatar har så mange indvandrere, afspejler typen af restauranter denne mangfoldighed. I Qatar prøvede vi det autentiske palæstinensiske køkken, det yemenitiske køkken (her spiser man med hænderne, mens man sidder på jorden), det indiske køkken (nok det bedste indiske måltid, vi nogensinde har fået), det iranske køkken og så videre. Antallet af restauranter og deres variation er virkelig forbløffende. Og ud over de typiske kødretter kunne jeg altid finde nogle vegetariske muligheder (jeg vidste ikke engang, at der var så mange typer hummus!). Summa summarum: Vi vil nok huske den kulinariske oplevelse i Qatar resten af vores liv.

Hvis du er i Doha, skal du huske at besøge Souq Waqif. Det er her, qatarerne shopper. Der kan du finde butikker med et utroligt udvalg af lokale søde sager, dadler og krydderier. Efter at have handlet på dette traditionelle marked var vores kuffert pludselig fyldt med forskellige dadler og qatarske roser, som, når de tilsættes te, gør den vidunderligt aromatisk.

 

Drikkevarer og alkohol i Qatar

 

Typen af drikkevarer, der serveres til måltiderne, kan variere afhængigt af, hvor du spiser (f.eks. om det er fastfood eller en restaurant med service). Alkoholfrie drikkevarer som Coca-Cola eller Fanta er normalt tilgængelige i alle restauranter.

 

Der drikkes ikke alkohol i Qatar. For os var det ikke et stort problem. Tværtimod var det virkelig forfriskende at se, hvordan folk fejrer fredag, hvordan de kan danse og have det vidunderligt uden alkohol. Måske er det også derfor, at jeg følte mig mere sikker på gaden i Doha efter solnedgang end i mange europæiske byer. Om aftenen var byen fyldt med masser af grinende mennesker, og der var ingen aggression eller tåbelig opførsel blandt dem.

 

Afsluttende ord

 

At være i Qatar var som at besøge en anden verden. Et sted, hvor landets kultur endnu ikke er blevet udvandet af den allestedsnærværende globalisering. De sociale principper og opbygningen af værdier refererer ikke kun til den muslimske religion, men også til den århundredgamle, fascinerende beduintradition. Ja, nogle ting kan virke lidt anderledes end i den vestlige kultur, men hvis du accepterer dem, som de er, kan du virkelig befinde dig i et gammelt arabisk eventyr. Jeg hørte i en Deutsche Welle-dokumentar, at et besøg i Souq Waqif er det tætteste, man kommer på at befinde sig i en “Fortælling om 1001 nat”. Efter min mening er det at fordybe sig i hele den qatarske kultur som at opleve et spring fra virkeligheden i gamle arabiske eventyr og en futuristisk virkelighed på én gang. Vi har ikke haft den slags oplevelser, før vi besøgte Qatar.