Verdensuret på Alexanderplatz i Berlin er for mig et af de smukkeste levn fra det tidligere DDR. Det symboliserer, hvor tæt stederne i verden er på hinanden. Og hvis du tager en lang nok eksponering, får du en fornemmelse af, at det er muligt at rejse lidt gennem tid og rum.
Verdensuret blev rejst i 1969 og er siden da blevet et klassisk samlingspunkt. Mig og mine venner plejede ofte at “mødes ved World Time Clock”, før vi tog ud for at drikke. Jeg mener, det er ret logisk. Det er svært at overse, og det ligger på en stor åben plads, så selv om hele Berlins ungdom mødes der, kan I stadig finde hinanden.
Herfra har man også en fantastisk udsigt til TV-tårnet, men jeg valgte at fotografere i den modsatte retning i stedet. Jeg elskede dynamikken i den forbipasserende sporvogn sammen med parret, der tydeligvis også havde valgt Verdensuret som mødested.
